Dansk bramsejlskonnert på 88 brt., bygget i Marstal af egetræ, i året 1851. Selvom skibet blev moderniseret og konstruktionen flere gange blev ændret, blev der aldrig lagt hjælpemaskine i. Skibet målte 64,2 fod oa i længden, altså kun omkring 20 meter plus bovspryd og var 17,3 fod bredt, det var udstyret med 2 master, hvoraf den forreste var forsynet med råsejl.
Concordia var på forlistidspunktet ejet af H. Sejer, Rudkøbing og førtes af kaptajn Olsen, der med sin 3 mands besætning skulle fragte en last kulbriketter, fra Emden til Karlskrona. Kollisionen indtraf omtrent 5 sømil syd for Abbekås, den 28. maj 1914 kort før midnat. Men forinden havde Concordia forceret en frådende Østersø, hvor hård kuling fra nordøst og med høj sø, havde vanskeliggjort navigering. Ifølge skibets papirer som det lykkedes at redde, fremgik det at Concordia med rebede sejl og for bidevind, gennem længere tid kun havde avanceret med 3 knobs fart.
I natten kunne de nu iagttage lanternerne fra et modgående skib, der med sejlene fulde af vind skød en væsentlig højere hastighed og da det efter en halv times tid viste sig at være på skærende kurs, lykkedes det ikke besætningen på Concordia at undgå kollisionen, selvom de kort forinden faldt af for vinden. Ved sammenstødet røg hele forreste mast og rig over bord og det lykkedes de 4 søfolk, at redde sig i sikkerhed via masten og op på den lettiske bark Cyrus, de var kollideret med. Ud på morgenen blev besætningen sat af i Trelleborg, hvor også søforhøret blev afholdt. Ifølge sørettens dom, havde besætningen på Concordia fulgt søvejsreglerne og havde handlet som de skulle, under de svære forhold.
Vraget af Concordia hviler nu på 35 meters dybde, med let slagside til styrbord. Vraget er ret intakt med masser af detaljer, eksempelvis sidder bovsprydet stadig fast i vraget og spidsen stikker nu ned i sandbunden, et godt stykke foran stævnen. Flere steder ligger røstjernene med jomfruer, tovværk og taljeblokke, et stort jernspil pryder dækket i stævnen og endnu et spil kan ses mellem de to lastluger. I lastrummene ligger de tusindvis af kulbriketter, hvori der er præget et stort “S”, flankeret af to femtakkede stjerner. Alt i alt et fint lille vrag, fra en tid hvor disse små lastsejlskibe var lige så almindelige og næsten ligeså talrige, som lastbilerne er på vejene i dag.
