12. maj 2025
Første tur i Kattegat i år, med forhåbninger om at finde et nyt (gammelt) vrag vi ved er der. Men efter at have ledt forgæves i mere end en time, sejlede vi mod syd og dykkede først Neckar, så “Tordenskjold” som vi fandt sidste år og på vej hjem et dyk på Frederiksholm, alle i rimelig sigt og masser af liv.
1. maj 2025
Efter endnu et par dyk på Øresunds vrag, i meget ringe sigt, besluttede vi os til en tur i Østersøen, om end kun en kortere en af slagsen. Der var høj sol og varme i luften, men meteorologerne lovede vind op ad dagen, så valget faldt på Helfried Bissmark 10 sømil sydøst af Rødvig. Det var noget af en kontrast, til sigten i Øresund. Jeg kunne se vraget fra 10 meters dybde og jeg blev helt “høj” af at svømme hele vejen rundt, først udenpå og siden igennem vraget, i krystalklart vand. Da vinden fortsat holdt sig i ro, vovede vi os lidt længere østpå, til et lille og meget gammelt trævrag. Igen var sigten fantastisk, så det var en sand fryd at svømme rundt og nyde detaljerne, af forrige århundredes skibsbygger håndværk.
3. april 2025
Efter nogle skuffende dyk, med elendig sigt i Øresund de sidste par uger, på Robert og på M 575, var vejret nu endelig til en længere tur i Østersøen. En ny position skulle prøves sydøst af Krigers Flak og koordinaterne passede præcist. Det viste sig desværre at være en stor pram, lastet med kul og det eneste interessante på vraget, var et meget stort rat. Men sigten! der var knap 30 meter til bunden, men jeg kunne se vraget allerede fra 10-12 meters dybde. Vraget var ikke 2 dyk værd, så vi sejlede op på Flakket og tog 2. dykket på Attila. Igen var sigten fabelagtig, men vraget som jeg sidst dykkede på i starten af 90-erne, er der ikke meget tilbage af. Kedlen er pakket helt ind i trawl og et par meter bag den står maskinen, herefter er der kun spredte vragrester. Foran kedlen ligger lasten, bestående af cirka 300 ton jerntråd i ruller, udover lasten, stikker kun lidt vragrester op af sandet. Men sigten og sejladsen i sol og havblik, var alle anstrengelserne værd.
1. marts 2025
Endelig forår, – efter kalenderen altså og det skulle fejres, ved at dykke et af Øresunds mest interessante vrag, S.S. Robert. Selvom turen havde været annonceret en lille uges tid, var vi kun 3 mand som ville afsted i det gode vejr. Hvis ikke vi tager os sammen, ender Havbasserne på niveau med de andre klubber i regionen. Men vi tre nød turen over Øresund i let vind og ankommet til destinationen, kunne vi konstatere at der ingen strøm var, så Steffen sprang i og bandt på. Det trak lidt ud og det viste sig, at vi ikke havde ramt vraget helt rigtigt. Men bundet på blev der og så sprang Peter i, da Steffen kom op sprang jeg selv i og jeg blev positiv overrasket, over at det ikke var nær så koldt som ventet. På vraget kunne jeg se et par meter frem for mig og konstatere, at vi var bundet på i agten. Det var den bedste sigt vi har haft på vraget længe, så jeg satte lidt tempo på i retning af broen. Men efter nogle meter, blev jeg mindet om at min automat nok trænger til service, blot en svag fisen, men alligevel nok til at den lange tur rundt blev aflyst. Lidt rundt kom jeg da og ved forsigtig vejrtrækning, lykkedes det mig alligevel at have et godt dyk.
26. januar 2025
Endelig i gang igen, efter en vinter med mange udfordringer, vejrmæssige såvel som logistiske. Men nu var vejret med os og vi stævnede ud fra Rungsted 4 mand alt, med S.S. Robert som dykkemål. Der var havblik hele vejen og turen gik med lidt løs snak, eneste afbræk på trivialiteten var en lille fiskebåd, som åbenbart ikke kendte søvejsreglerne. På Robert var der ingen strøm i overfladen, men stærk strøm fra 10 til 25 meters dybde, herunder var sigten meget, meget dårlig, for dårlig til at dykning gav mening. Herefter enedes vi om at tage et dyk på Livlig, nu da vi var kommet afsted. Vi nød sejlturen rundt syd om Hven og igen blev vi forulempet af en lille fiskebåd som bad os stoppe, her ville de dog bare høre os om, hvor det var godt at fiske. Den ivrige lystfisker havde så travlt med at spørge om alt muligt, at hvis ikke jeg havde slået hårdt bak, havde han ramt os. Snart var vi på Livlig og her var sigten som den plejer at være på Robert, på en halvdårlig dag: 1,5 meter. Men alle fik dykket og da vejret stadig var stille og klart, bød jeg på en øl mens vi sejlede mod Rungsted, men det viste sig at jeg ikke havde nogen ombord. Men nu er vi i gang 🙂
2. november 2024
Den 2. november er så absolut en mærkedag, idet englænderne på en enkelt formiddag i 1917, berigede os vragdykkere med hele 9 vrag i det sydlige Kattegat. Kronprinz Wilhelm er det største og mest kendte, men også damptrawlerne: Frisia1, Frankfurt, Emmy, Makrele, Julius Wieting, Seadler, Sonne og Walter er absolut dykkeværdige. Disse vrag har jeg haft utrolig mange gode dyk på, gennem mere end 35 år. Der er næsten altid god sigt og som regel masser af liv på vragene. Det var fristende at aflægge et eller flere af vragene et visit på dagen, men det var det desværre ikke vejr til i år.
Jeg har i det hele taget ikke været så meget på havet, i den seneste tid. Men jeg har tilføjet et par vrag: Anders Martin i Kattegat og så vil jeg især fremhæve “hjuldamperen ved Møn”. Vraget er kendt af mange under dette navn, men er nu med sikkerhed identificeret som Express 1.
6. oktober 2024
Endeligt stille vejr og så endda i 2 sammenhængende dage, hvor Kattegat lå foran os som et nystrøget lagen. En gammel position som længe har naget mig, var første mål og efter at have udsejlet de knap 30 sømil fra Gilleleje, tonede vraget tydeligt frem på sonaren. Vi fik smidt loddet på vragets højeste sted og alt var indtil nu gået næsten for let. Jeg sprang i, men da jeg var nået knap 30 meter ned gennem det klare vand, blev sigten nu reduceret til omkring ½ meter. Der var simpelthen helt sort og var jeg ikke landet ovenpå et stort svinghjul, var jeg svømmet op med det samme. Men jeg famlede mig lidt rundt på svinghjulet og maskinen, i håb om at sigten ville bedres, hvis jeg kom lidt væk fra hvor lod og kæde var landet i mudderet. Jeg fulgte nogle planker et par meter, men sigten forblev den samme og lygten hjalp ikke. Vi fortsatte nu til vraget af Johanne Fredericka, som jeg husker fra ca. 20 år siden godt kunne være spændende. Men på sonaren var kun en bule på bunden og ingen konturer som vidnede om vrag. Jeg sprang alligevel i og her var sigten omkring én meter, jeg var ikke i tvivl om at vi havde ramt vraget, da lasten af gips lyser op, men selvom jeg svømmede længe rundt på “bulen”, var der kun enkelte fragmenter af træ i den store bunke gips. Vraget ligger i et område hvor der bliver trawlet jomfruhummer, så jeg tror at de simpelthen har trawlet over vraget så mange gange, så det nu er jævnet helt ud. Vi valgte nu at dykke på S.Fi. Nixe, et vrag med noget højde på, i håb om bedre sigt. Det var der, men på den forkerte side af 2 meter, jeg fik dog her et “rigtigt” dyk hele vejen rundt et par gange og fik fyldt posen med taskekrabber. Dagen efter var der eftermiddags/aften klubdyk til Frederiksholm og her var vi anderledes heldige med sigten, vel 5-6 meter og masser af liv på vraget. Der var også masser af liv på overfladen, grillen blev tændt og der blev delt pølser og øl ud da alle var tilbage i båden. Det er nu helt fortryllende, at sidde i en åben båd og nyde den stille aften i godt selskab, mens solen går ned i et spejlblankt Kattegat.
23. august 2024
Så er sommeren ved at ebbe ud, vi har planlagt adskillige langture, men er hver gang endt med aflysning, eller nedgradering til de nære farvande. Jacoff Prosoroff og Amalia har vi besøgt i Østersøen og i Øresund: Robert, Otto et par gange og så Cimbria, de sidste to i meget god sigt. Men vragdykning er ingen sæsonhobby og der er som regel lige så mange gode dykkedage i efteråret, som om sommeren.
9. juli 2024
Så blev det vejr til en længere tur i Kattegat, denne gang til vraget jeg i mange år har troet, var den tyske damptrawler Walter. Som man kan læse her på vrag.dk, om de tyske trawleres sænkning i Kattegat i 1917/1918, under “Andet vragrelateret”, er de fleste af disse skibe identificeret med sikkerhed. Der manglede kun identifikation på nogle få og her tillod jeg mig at gætte, men jeg gættede altså forkert. På denne tur, fandt vi nemlig endegyldigt bevis på at det ikke er Walter, men vraget af den tyske damptrawler Heinrich, som ligger her.
24. juni 2024
Årets første langtur, denne gang til Norderney. Nej ikke øen i Nordsøen, men til vraget af den tyske damper, beliggende ved Rügen og som vi har besøgt så ofte før, gennem snart 30 år. Denne dag var sigten betydelig ringere end den plejer at være, men ikke værre end at man kunne navigere sikkert. Jeg savnede dog det store overblik vi havde sidste år, med henved 25 meter sigt. Vi havde dog alle et par fine dyk, hvor der var udbytte til såvel hukommelsen, som til amagerhylden.
17. juni 2024
Endelig på eftersøgningstur i Kattegat, hvor vi nær Hesselø fandt et nyt vrag på ca. 25 meters længde. Det er et gammelt og meget nedbrudt jernvrag, lastet med jernrør på cirka 10-15 cm. i diameter, hvoraf nogle er op imod 10 meter lange og flere af rørene, er forsynet med bund i den ene ende. Det har ikke været mig muligt at identificere vraget, noget gammelt men knust porcelæn, var det eneste vi fandt. Men der var masser af taskekrabber og hummere på vraget, som på grund af rørene var svære at få fat i. Vi fik dog fat i to hummere, hver især på over 3 kilo. En trist afslutning på turen var det dog, da vi på vej hjemover stoppede og jeg tog et dyk på Frederiksholm, sigten var 6-8 meter og jeg havde et fint dyk hele vraget rundt. Men der var stort set intet liv, vraget plejer at myldre med taskekrabber og småtorsk, men jeg så kun en håndfuld krabber som alle for små og en meget lille lange.
2. juni 2024
Den sidste uge i maj, bød endelig på noget stille vejr og næsten ingen strøm i Sundet. Men der var store forskelle på sigten, på Robert havde vi ikke meget over én meter, men det var alligevel muligt at få en dykkeoplevelse ud af det, takket være mine utallige dyk på stedet. På Otto derimod, var sigten temmelig god, hvis jeg siger 5 meter, vil nogen sikkert mene at den kun var 4, eller måske 7. Når vi er nogle stykker afsted sammen, taler vi ofte om sigten, som er en vigtig faktor i hvor stor oplevelse man kan opnå, på sit dyk. Men vi oplever det individuelt og sigten på et vrag kan også variere betydeligt, afhængig af hvor man befinder sig på vraget og hvad man foretager sig.
13. maj 2024
I ugen op til Kristi Himmelfart, har vi trods usikre vejrudsigter været i både Kattegat, Øresund og Østersøen. I Kattegat dykkede jeg selv på 2 forskellige vrag: først Östersjön, hvor sigten var ikke eksisterende, herefter sejlede vi 9 sømil vestpå til Proteus, men blot for at konstatere, at her var sigten kun lidt bedre, vel i nærheden af ½ meter. Efter en dykketid på 8 minutter gav jeg op, at få noget ud af et dyk her var ikke muligt. De andre tog chansen på lidt lavere vand, ved vraget af Fusion, her var sigten angiveligt omkring én meter. Jeg havde dog fået nok og blev i båden, noget slukøret. Et par dage efter, kunne jeg så nyde en sigt på 6-8 meter på 2 forskellige uidentificerede vrag i Østersøen, dejligt at svømme rundt i den gode sigt, men uden noget særligt at berette om her.
21. april 2024
Efter et forår med mange aflysninger, enten af vejrguderne eller af manglende tilslutning, kom så endelig en fin forårsdag, med høj sol og svage vinde. Det gode vejr ville kun vare den halve dag, så valget faldt på S.S. Robert. Så havde vi ikke så langt hjem, hvis vinden kom før de havde lovet det. Det var for mit vedkommende kun 3-die dykketur i år, så jeg følte mig lidt “rusten”, men det hele gik fint, selvom sigten ikke var særlig god. Vi sikrede den faste fortøjningsline med endnu en bøje og håber den kan ligge i fred, for vi kommer nok snart igen.
3. januar 2024
Godt Nytår til alle læsere af siden her, som nu kan læse historien bag vraget “Hven vest”, nu som Sluppen Enigheten på “Vrag i Øresund”. Lad os sammen krydse fingre, for mindre vind og flere spændende vragdyk i det nye år.
16. december 2023
Det er ikke blevet til meget dykning for mit vedkommende, de sidste par måneder. Men til gengæld er det lykkedes mig, med ret stor sikkerhed, at identificere to vrag i Øresund, ved at gennemlæse i hundredevis af gamle avisartikler. To vrag som mange dykkere kender, men som hidtil, mig bekendt, ikke er blevet identificeret. Det ene kaldet “Hven vest”, her er jeg ved at indhente yderligere oplysninger, inden jeg beskriver forliset, mens det andet, kaldet “Kanonvraget ved Saltholm”, nu ligger på “Vrag i Øresund” under navnet “Pram Göteborg” – jeg ønsker alle en god jul og god læselyst.
18. oktober 2023
Så er der gået 40 år, fra da jeg havde flasker på ryggen for første gang. Det burde være fejret, med nogle dyk på et af yndlingsvragene, men den slags tager vejrguderne ikke hensyn til. Vi har dog i dag haft et par gode dyk, på vraget af Jacoff Prosoroff sydøst for Stevns, i havblik og sol. Det er svært at forestille sig, at der ifølge vejrudsigten vil være orkanagtig storm og 6-8 meter høje bølger i morgen, præcis hvor vi har hygget os i dag. (Men stormen kom og den ødelagde flere havne og mange både på Stevns kyst).
10. september 2023
September har indtil videre givet os noget af det bedste dykkevejr, man kan tænke sig. Først på måneden et par korte ture, men her med kun 5 dages mellemrum, to dage til S.S. Norderney og i fantastisk sigt, jeg vil påstå mere end 20 meter begge gange. At sidde i en lille båd midt i Østersøen, i havblik og sol, med første dyks oplevelser i hovedet og så vide, at der blot 45 meter under mig, om et par timer venter endnu et eventyr, får mig til at føle mig meget lille og meget stor, på én gang. At gøre det med gode venner, gør det bare til en totaloplevelse.
29. august 2023
Det har været en meget “tør” sommer, hvor den største nedtur var en uge på Bornholm i blæsevejr. Men det har også været hårdt, at have aftalt noget andet end dykning, på de gode dage med havblik 🙁 Men et par uidentificerede Østersø-vrag er netop besøgt, dog uden det store at bemærke, andet end at sigten har været fantastisk.
10. juli 2023
Fantastisk weekend, havblik og sol to dage i træk. Først 2 gode dyk på SMS Undine og dagen efter, 2 dyk på Kronprinz Wilhelm i sjælden god sigt. På Undine oplevede jeg desværre, at vraget er faldet betydeligt sammen siden sidst jeg var der, i 2016. Dækket i agterskibet er helt væk, så meget er skredet ud på havbunden og selv et par af kanonerne er brækket af. Trods sammenfaldet er der ikke dukket noget nyt interessant frem. På Kronprinz Wilhelm var planen bl.a. at samle lidt krabbeklør, men sigten var så overvældene god – mindst 10 meter, at jeg nær glemte mit ærinde. Jeg kom hele vraget rundt og især i agterenden, hvor vraget er mest ødelagt brugte jeg tid, da her ofte næsten ingen sigt er. Her ligger der stadig tomme granathylstre ved styrbord kanon, som er brækket af fundamentet og nu hviler med mundingen ned i havbunden. Jeg fik da også nået at fange lidt taskekrabber, men der var ikke meget liv af nogen art på vraget.
2. juli 2023
Flere godt-vejr dage er blevet udnyttet, til dyk i både i Østersøen og Øresund, men intet nyt. Jeg har ryddet lidt op i nogle løse ender, i mit arkiv og må sande, at jeg har taget grueligt fejl, vedrørende identifikationen af et vrag i Kattegat. Jeg har lyttet til rygter og ladet mig rive med, uden at undersøge sagerne til bunds. Men fejlen er nu rettet, det drejer sig om vraget af DFDS damperen Dagmar, forklaringen fremgår under Kattegat/Dagmar.
18. juni 2023
Efter et par rigtig gode dage på S.S. Robert, i løbet af den forgangne uge, med sigt langt over det sædvanlige, stak vi nu en tur i Østersøen. Den franske tremastede bark Patrie blev valgt, egentlig ville vi have været noget længere østpå, men vejrudsigten lovede tordenbyger med kraftige vindstød i løbet af eftermiddagen, så vi nøjedes med at sejle de 30 sømil. Vi havde alle et par fornøjelige dyk, trods det, at sigten ikke var den bedste, jeg vil mene omkring 5-6 meter. Vind og regn så vi intet til, havet var som et nystrøget lagen hele dagen og først da vi nåede Rødvig ved 17-tiden, kom der kun 3 dråber regn.
7. juni 2023
Kattegat fra sin bedste side, havet var fladt og foruden formiddagståge, skinnede solen hele dagen. På den tyske hjælpeminestryger M-3827, var sigten langt over gennemsnittet, men der var ikke meget liv. Til gengæld blev der fundet en kraftig bygget trækasse, med spændende indhold. På et nyt lille uidentificeret vrag tæt ved, var sigten 10+meter og der var rigtig mange taskekrabber og flere havkatte, vi havde derfor en fantastisk dag og der kunne fyldes i fryseren.
5. juni 2023
Efter flere kortere ture i foråret i hjemlige farvande, blev det nu endelig tid til igen at besøge den tyske minestryger M-27. Østersøen var næsten helt flad, et must når man skal tilbagelægge knap 60 sømil, i en lille åben båd. Efter et par timers sejlads, var vi endelig ved målet og forventningerne var store. Sidst vi var på vraget, var sigten fantastisk og der var helt lyst, selv på havbunden hvor der er 48 meter dybt. Det var der ikke i dag, sigten varierede mellem 2 og 5 meter og der var kulsort når man slukkede lygten. Vi havde alligevel nogle gode og spændende dyk og vi fik da også lidt messing med hjem.
6. marts 2023
Så kom der endelig en dag med dykkevejr og vi startede på S.S. Robert i nogenlunde sigt, vel omkring 2 meter. På andet dyk på Ven vest, var sigten derimod fabelagtig. Man kunne se båden fra vraget, ligesom man fra båden kunne se dykkernes flasker, når de svømmede rundt på vraget. Under min planlægning af sommerens Bornholms-tur, stødte jeg lige på et vrag som lå klar til udgivelse her på siden, så under “Østersøen” har jeg nu tilføjet vraget af S.S. Ekaterini Peppa.