S.S. Snorre

Norsk damper på 463 brt. bygget i 1883 hos Short Brothers i Sunderland, hvor skibet fra stabelafløb også var hjemmehørende, under navnet Pione. Skibet blev solgt og var fra 1896 hjemmehørende i forskellige havne i Norge, under skiftende navne. Endelig kom det i september 1904 til at hedde Snorre og var fra da af hjemmehørende i Bergen, ejet af partsrederiet G. Smitt.

Snorre var på rejse fra Odda i Norge til Stettin med en last cyanamid, da det den 10. maj 1912, cirka 5 sømil vest for Kullens fyr eksploderede og øjeblikkelig sank, hvorved kaptajn og 7 mand af besætningen forsvandt. Den danske damper Adolf Andersen af Randers, befandt sig heldigvis tæt ved Snorre i det øjeblik eksplosionen indtraf og kunne derfor redde de resterende 5 besætningsmedlemmer, som ved redningen opholdt sig i vandet. Selvom der var installeret ventilatorer i skibet, der var indrettet til at transportere brand og eksplosionsfarligt gods, tilskrev man manglende udluftning af lastrummet som årsag til ulykken, da cyanamid afgiver brandfarlig gas. Den udløsende faktor var angivelig den, at styrmanden som var blandt de overlevende, havde antændt en tændstik nær et rottehul i kahytsgangen. Et rottehul som øjensynligt havde forbindelse til skibets lastrum.

I dag er vraget et udmærket dykkemål, skroghelt og cirka 50 meter langt, for og agter lodder omkring 3-4 meter op, imens vraget ved lastrummet midtskibs er meget nedbrudt. Bunddybden er 30 meter og udenfor vraget ligger en del jernplader og andre vragdele, om disse ødelæggelser skyldes eksplosionen i 1912, eller om der siden er sprængt i vraget ved jeg ikke, men mange steder er vraget vredet og ødelagt på en måde, som ikke ligner aldersrelateret nedbrydning. I lastrummet ligger sækkene med cyanamid stadig stablet, sækkene er selvfølgelig for længst gået i opløsning, men indholdet holder faconen endnu, selvom mange er brækket i stykker og er i dag porøse klumper, af noget blåsort stads.

Det er et godt vrag at skyde sig en fisk, der er altid masser af torsk og ofte havkatte. Er man ikke hurtig på fingrene kan man samle sig nogle taskekrabber, som her om sommeren er masser af.