Engelsk damper bygget i 1884, hos Koninkl. Maats, De Schelde, Holland som byggenummer 41, skibet var på 649 brt., 53,60 meter langt og 8,35 meter bredt.
Rosalind sank den 9. november 1895, efter at være kollideret med en anden engelsk damper S.S. Fawn. Kollisionen skete i meget tæt tåge kl. 5.30 om morgenen og kaptajn Wilson kunne senere fortælle, at Rosalind sank kun 7 minutter efter sammenstødet. Nogle dage senere observeredes en større båd drivende for vind og strøm nord for Helsingør. Båden blev trukket til Helsingør af S.S. Ydun og det viste sig at den indeholdt årer og en mast samt sejl som lå surret. I en af redningsbådens stropper hang stadig en afbrækket david, hvilket foruroligede finderne af båden. Var der sket endnu en søulykke, hvor besætningen ikke var kommet i bådene? Det viste sig dog, at redningsbåden tilhørte den sunkne damper Rosalind og var brækket af skibet, ved sammenstødet 4 dage tidligere. Lasten af stenkul blev bjærget året efter og senere er også kedler og maskindele m.m. bjærget.
Det er i dag noget af en rodebunke, men med 2 – 3 meter sigt kan man godt finde rundt. Hele agterenden er skarpt afgrænset af skibssiderne, som varierer mellem 1 og 3 meter i højden. I vragets midte kan man tydeligt se akseltunnelen som skrueakslen går igennem, fra maskinen og ud til skruen – som dog er væk.
Ved maskinrummet og broen, eller rettere ved resterne af det, bliver det lidt sværere at finde rundt, man kan dog genkende mange af de ting der ligger mellem jernpladerne. Et sted er der et stykke skibsside man kan følge frem mod stævnen, som er faldet noget sammen, men vraget flader nogen steder helt ud og ligger fladt hen ad bunden på 27 meter vand, så man skal være omhyggelig med at orientere sig. Vraget er ikke specielt ophidsende, dyrelivet er rigt og man kan altid fange sig en torsk eller en havkat på sin vej rundt mellem vragresterne, men der er da også stadigvæk både koøjer og meget andet imellem jernpladerne.
