Dansk damper på 1058 brt., 64,80 meter lang og 8,70 meter bred. Pan blev bygget på Georg Howaltwerke i Kiel, i året 1884, for det danske rederi “Dampskibsselskabet Öresund” i København.
Pan mødte sin skæbne i Østersøen den 11. august 1895, idet skibet her i tæt tåge, kolliderede med den engelske damper William Harkess og sank. De var på vej fra St. Petersborg til Ghent, med korn og tømmerstokke i lasten og efter at have passeret Hammer Odde, havde de sat farten ned til halv kraft på grund af tågebanker. Som altid i dette vejrlig, afgaves tågesignal og man aflyttede samtidigt andre skibes signaler, for at tolke afstand og retning og derved navigere sikkert. Da de havde observerede tågesignal, fra et skib som nærmede sig deres kurs, nedsattes farten til langsom. Igen hørtes signalet, nu endnu tættere på og samtidigt så man en toplanterne foran for tværs om styrbord, i en afstand af kun 500 fod. Vagthavende styrmand stoppede nu maskinen og afgav faresignal med dampfløjten, kaptajnen kom samtidigt på broen og beordrede straks fuld kraft bak, men en kollision var nu uundgåelig. Selvom de også på William Harkess slog fuld kraft bak, tørnede skibet kort efter med stor kraft ind i siden på Pan. Ingen kom til skade ved sammenstødet og Pan´s besætning blev reddet af damperen Transit III, efter nogle timer i egne redningsbåde, men Pan stod ikke til at redde og sank 6 timer efter kollisionen. Kaptajn Gilef fra William Harkess forklarede senere, at lige så svært de havde haft ved at se Pan inden forliset, lige så svært havde det været at skabe kontakt efter påsejlingen, på grund af den tætte tåge. De havde derfor valgt at fortsætte rejsen og aflægge forklaring i København og først her, fik de besked om at Pan var sunket, men at besætningen på 19 mand var blevet reddet.
Vraget stod med masterne ud af vandet og blev kort tid efter undersøgt af dykkere, med henblik på bjærgning. Da dette viste sig at ville blive urentabelt, nedsprængte man vraget og senere samme år, blev der foretaget skrotbjærgning på stedet.
Det virker som om, at vraget trods den ringe dybde og den korte afstand til land, har ligget i al ubemærkethed i mere end 100 år. Ingen garnrester er her og kun nogle ganske få pirke, vidner om at nogle få har haft kendskab til vraget og dermed adgang til bestanden af de meget store torsk som gemmer sig her. De forreste 7 – 8 meter af vraget ligger væltet ca. 45 grader til styrbord, men er et sammenhængende stykke vrag der er helt åbent bagtil og her kan man let svømme ind, der er fuld af kraftigt tovværk, tønder, flasker m.m. Lige bag denne vragdel er vraget kollapset helt, skibssiderne ligger ovenpå hinanden og rager ikke meget op, først henne ved kedelen og maskinen rejser vraget sig igen 3 – 4 meter og i dette område er der meget at kigge på.
Fortsætter man turen bagud i vraget, flader det igen noget ud agter for maskinen, men ikke mere end at de sammenfaldne jernplader har skabt en masse rummelige huler, som nu bebos af store torsk. Bagerst står hele agterskibet, som i lighed med stævnen er relativ hel, men hælder modsat stævnen til bagbord. Også her kan man svømme ind og der er fuld af flasker, porcelæn, krukker m.m. Oppe på agterdækket sidder resterne af nødrattet og selvom det er ødelagt, står det meget flot til fotografering og det samme kan siges om skrue og ror. På grund af vragets stilling og den hårde bund, er skruen helt fri og tager sig flot ud.
