Nicomedia var en tysk damper, bygget hos W. Grey & Co., West Hartlepool i 1901 og leveret til rederiet HAPAG i Hamburg samme år. Skibets mål var 117 meter i længden og bredden var 16 meter, tonnagen var 4391 brt.
Mange tyske skibe, fragtede jernmalm fra Sverige til den tyske krigsindustri, allerede længe før 1. verdenskrigs udbrud og efter krigsudbruddet, var behovet blevet endnu større. De tyske besætninger mente, at kunne udføre denne sejlads risikofrit over “fredens hav” som Østersøen kaldtes, men engelske u-både havde sneget sig gennem Øresund og en af disse; E-19, lå nu på lur syd for Öland. E-19 havde allerede ekspederet flere andre tyske dampere 11. oktober 1915, men der blev ved at komme tyske dampere nordfra, så Francis Cromie og hans besætning, havde nok krigens bedste dag. Et skud for boven stoppede det tyske skib og englænderne entrede på høflig vis broen og bad kaptajnen om skibets papirer. Selvom kaptajnen bød på godt tysk øl og forsøgte at besnære englænderne med sømandssnak, lykkedes det ikke af aflede opmærksomheden fra det faktum, at Nicomedia indeholdt krigskontrabande. Besætningen fik lov at forlade skibet medbringende nogle få ejendele, samtidigt med at englænderne eksekverede skibets dødsdom, ved at anbringe sprængladninger i kølevandsindtag og bagerst i akseltunnelen. Klokken 20.00 lød der en serie hule drøn fra skibes indre, langsomt løftede stævnen sig, imens agterskibet under hvæsen og syden forsvandt under havets overflade. Lysene slukkedes og under knagen og syden, forsvandt snart også forreste del af skibet, klokken 20.30 var forestillingen forbi og alt blev igen stille. Tyskerne var sluppet nådigt, for efterhånden som krigen skred frem og fik angsten og hadet frem i søfolkene, forsvandt samtidigt lysten til at optræde fair som her.
Det er et stort vrag og selvom dybden kun er 38 meter på bunden og vraget er næsten 10 meter højt, skal der svømmes til hvis man skal hele vejen rundt, på ét dyk. Der er rige mulighed for at svømme under dæk, både under bakken og i det meste af vragets længde, er det muligt at svømme i mellemdækket, hvilket giver et flot perspektiv. At svømme inde i mørket og se solens stråler trænge ned gennem lugerne og tærehullerne i dækket, forstærker eventyrfølelsen. Man kan svømme op gennem den ene luge og se de enorme spil på dækket, for at forsvinde ned gennem den næste luge, ind i mørket og fange en torsk i lygtens lyskegle. Sådan kunne jeg svømme rundt i mange timer. Helt agter, kan man se at skroget er meget deformeret, efter sprængningen i sin tid, det har ikke været nogen lille bombe englænderne har brugt.
I modsatte ende af vraget, havde jeg engang en sjov oplevelse, på bakkens bagkant sidder stadig den bøjle, hvori skibsklokken har hængt. Jeg kom til at tænke på en film, jeg havde set på svensk TV i 80-erne, af svenske dykkere som fandt vraget og som bjærgede skibsklokken, hvor toppen manglede. Hvis jeg fandt en klokke hvor noget var knækket af, ville jeg bestemt bruge tid på at finde resten og få det loddet sammen. Men her mange år efter, sidder resten af klokken stadig i enden af bøjlen.
