Svensk dampskib på 1146 brt., bygget i 1912 på Helsingør Jernskibsværft, som nr. 135.
Mode var på rejse fra Menstad og skulle losse salpeter i flere havne på den svenske vestkyst. De havde således været i Göteborg og afsejlede herfra den 20. juli 1944, men da skibet kl. 01.30 om natten passerede Stora Pölsan i en afstand af 4 mil, påsejlede det en mine og sank. Besætningen beskrev hændelsen, som en meget voldsom eksplosion midtskibs i styrbord side, der fik hele skibet til at krænge over med det samme. Kun bagbords redningsbåd var brugbar, men da der ikke var plads til alle, var der en del af besætningen som sprang i vandet. Kun ca. 5 minutter efter eksplosionen forsvandt Mode i havet, som sydede og kogte af bobler. Den udtrængende luft fra vraget, fik vraggodset i overfladen til at hvirvle rundt imellem de chokerede søfolk i vandet. En Svensk minestryger som patruljerede i nærheden, kom hurtigt de nødstedte til undsætning. Både dem i redningsbåden og dem som måtte holde sig flydende, ved at gribe fat i noget af vraggodset. Da der senere blev gjort mandtal, viste det sig at foruden Kaptajnen, den 64 årige Anders Anell, manglede der en fyrbøder og lodsen.
Vraget ligger næsten intakt på 55 meter vand, helt agter er der en bygning med et toilet, et rum hvor der tilsyneladende har været malergrejer – her er pensler og maling, bøtterne er rustet væk, men man kan se “klumper” af størknet maling i “bøttefacon”- og et lanternerum. Herfra op mod broen er der en gangbro henover bagerste lastrum og man kan også tydeligt se de store maskinskylight. I overbygningen kan man komme ind flere steder og da dækket mange steder er rådnet væk, kan man komme til kahytterne oppefra. Man kan ligge på overbygningen bag broen og se ruminddelingen i skibet uden at skulle indenfor, det gør det jo lidt mindre farligt hvis man også vil rode lidt. Sigten er som regel god og det er nemt at orientere sig på vraget.
Broen er meget høj og man kan svømme indenfor og kigge ud af vinduerne, i etagen nedenunder kan man komme ind forfra, da jernpladerne her er gennemtæret. Herinde ligger mudderet højt og i bagbord side kan man lige ane en bordplade, som giver et indtryk af hvor meget mudder her er. Er man ihærdig kan man stikke armen ned i mudderet og se om man kan nå nogle af de mange ting der er faldet ned på gulvet, inden mudderet gennem årene har forseglet det hele. Fra broen og frem mod stævnen er der meget langt ned og turen op til stævnen er lang og “dyb”. Bliver man i agterenden, kan man nøjes med en dykkerdybde på max. 45 meter.
