S.S. Minos

Tysk damper på 693 brt., 55,38 meter lang og 7,99 meter bred. Skibet blev bygget i 1892 hos Naval Works Co. Ltd. i Southampton, for D.G. Albis i Hamburg og fik navnet Albis. Den 29. september 1898 blev skibet solgt til D.G. Neptun i Bremen og fik derefter navnet Minos.

Minos var på rejse fra Windau til Hamburg med en last chilesalpeter og stykgods, den 19. januar 1913. Kort efter at have passeret Hammer Odde, kolliderede Minos frontalt med en anden tysk damper; Haparanda. Det var blæsende og usigtbart vejr og da Minos tog meget vand ind gennem stævnen, som nærmest var flækket fra lønningen og helt ned under vandlinjen, valgte man at forlade skibet. Efter kort tid i redningsbådene, blev besætningen samlet op og indlogeret i Haparanda. Man så på grund af vejrforholdene ikke Minos synke, men antog at det måtte være sket kort tid efter at skibet blev forladt.

På 46 meters dybde, ligger vraget nu ved sin allersidste kajplads, i lastrummene står og ligger trætønder og kasser, som om nogen var i færd med at laste eller losse. Læseren skal mere tage det beskrevne som et udtryk for min fantasi, end for vragets tilstand, men det er sjov at se tønderne med chilesalpeter stå stablet og surret – og tænke sig, at dette arbejde blev gjort for mere end 90 år siden. Vraget er nemlig meget nedbrudt og sammenfaldet, hele agterenden er faldet sammen og er fuld af mistede garn og trawl. Midtskibs er vraget rimelig intakt, men dækket omkring maskinrummet er sunket noget sammen og også her er der en del trawl. Frem mod stævnen er vraget mere helt og det er især her, at man kan se tønder og kasser i lastrummene. Helt ude i stævnen er kollisionsskaden tydelig, en meter til styrbord fra skibets stævn, er det dybe hak som gaber ½ meter og ved siden af selve kollisionshullet, kan man se hvordan kollisionen har deformeret vraget, langt hen af skibssiden.

Som en lille krølle på denne historie, kan jeg fortælle at ejeren D.G. Neptun kort tid efter forliset fik bygget et nyt skib, som var færdigt allerede samme år og som kom til at bære samme navn. Dette skib sank i 1939 under navnet Helfrid Bissmark, men er altid blevet kaldt Minos, fordi dette navn var indgraveret i skibsklokken.