Lena var en svensk damper på 1712 brt. bygget i Sunderland i året 1877, skibet var 84,10 meter langt og 10,40 meter bredt. Lena var på forlistidspunktet ejet af R. Asplund og hjemmehørende i Luleå.
Lena var afsejlet fra Hull i England den 23. april 1903, med en last af 2270 ton kul, som var bestemt for Gefle. Tågen lå tykt over havet og Øresund forceredes med stor forsigtighed. Den 27. april omkring kl. 8.00, passerede man Falsterbo fyrskib, kursen ændredes nu til ØSØ-lig og man fortsatte med at afgive tågesignal. Kort efter at have ændret kursen, hørtes tågesignal fra en anden damper lidt fremme til bagbord. Signalerne gentogs flere gange fra begge skibe og man har formentlig følt sig sikker på, at kunne passere hinanden i sikker afstand, ud fra de observerede signaler. Men pludselig, dukkede den danske damper Christian IX ud af tågen til bagbord og skibsfører J.E. Østerlund, beordrede rorgængeren straks at dreje hårdt styrbord. Men da kollisionen syntes uundgåelig, ændredes ordren til fuld kraft frem og roret tilbage i fuld udslag til bagbord. Denne manøvre, for at undgå at Christian IX ramte Lena ved dennes maskinrum, – men for sent.
Christian IX hamrede sin stævn ind Lenas bagbord side, hvorved der opstod et gabende hul lige bag maskinrummet og vandet væltede ind. Lena begyndte straks at synke og besætningen gik straks i gang med at søsætte redningsbådene. Lena sank på kun 10 minutter, men hele besætningen blev reddet. Christian IX fik knust stævnen ved sammenstødet, men holdt sig flydende fordi kollisionsskottet holdt. Lenas besætning blev derfor reddet over i den danske damper og landsattes senere i København.
Søretten vurderede efter afhøringerne, at begge skibes førere var skyld i sammenstødet, idet de ikke havde fulgt søvejsreglernes Art.16. stk.2, om at vise særlig forsigtighed ved at stoppe maskinen, da der tilsyneladende befandt sig en damper i nærheden, man ikke med sikkerhed kunne bestemme retning og afstand til. Lena ligger i dag på kun 18 meter vand, kullasten er for længst bjærget og selve vraget er meget nedsprængt må man sige, men man kan følge skibssiderne hele vejen rundt, selvom vraget de fleste steder ikke er højere end 2 meter. Man kan dog sagtens fare vild, selv i god sigt, da der ligger hele skibssider, lugekarme og andet, som giver indtryk af at man stadig svømmer inde i vraget. Men det gør man ikke altid, hvis man ikke er omhyggelig med navigationen, for det er et stort vrag.