Jemtland var en Svensk damper på 3128 brt., som blev bygget i 1898 hos J.L.Thompson & Sons, Sunderland. Skibet fik byggenummer 366 og dets første navn var “Moorgate”. Jemtland var på forlistidspunktet ejet af A.B.Tirfing i Göteborg og var på rejse fra Buenos Aires til hjemhavnen, med en last af 2260 tons hvede og 2203 tons oliekager.
Da Jemtland nytårsdag 1920 nærmede sig målet for rejsen og besætningen så frem til nogle dage i land, gennemrystedes skibet pludselig af en voldsom eksplosion. Intetanende, var de sejlet gennem det som kaldtes “Den 4. minespærring” og en mine var detoneret under agterskibet. Første verdenskrig var jo for længst forbi, men flere minefelter var endnu ikke ryddet og man fandt også hidtil ukendte minefelter som her, den af englænderne udlagte ubådsspærring ved Herthas Flak. Besætningen var dog krigsvandte og forberedt, så redningsbådene var klargjort og mens agterskibet på Jemtland sank stadigt dybere, søsattes bådene. Under dette arbejde faldt stewarden overbord og forsvandt, mens de resterende 28 mand kom sikkert fra borde. Det skulle dog vise sig, at deres prøvelser ikke var forbi endnu. Foruden at det var bidende koldt, var der kraftige vind og høj sø, som medførte at den ene af redningsbådene slog imod Jemtlands ræling og næsten bordfyldtes. Da de dagen efter nåede Rörö lidt nord for indsejlingen til Göteborg, var 3 mand frosset ihjel og yderligere 3 var så afkræftede, at de døde senere på hospitalet. I den anden båd var de mere heldige, idet de efter nogle timer, blev samlet op af en forbipasserende damper.
Med ca. 30 graders slagside til bagbord, hviler Jemtland nu på Kattegats bund 43 meter under overfladen. Fordi vraget ligger som det gør, er mange ting selvfølgelig rutsjet ud på havbunden, men er man heldig at have god sigt hernede, så er der gode chancer for at finde sig en lille ting. I dette område er sigten sjældent mere end 1 meter nede på havbunden, men oppe på vraget er den som regel noget bedre og heroppe er der da også rigeligt at kigge på. Broen er styrtet sammen, men man kan se resterne af bygningen og bagerst kan man se ned til maskinen. Holder man sig til styrbord side som er højest, kommer man ikke dybere end et par og tredive meter, så der er rigelig tid til at komme ud i en af enderne på vraget. I stævnen er bakken ret høj og det er til at komme indenfor, trods mistede garn her og der.
Begge ender af vraget er pakket meget ind i både trawl og garn, som i stævnen også står højt op i vandet. Nede agter er trawlet pakket mere tæt omkring vraget, men man kan komme ind i styrbord side hvor trawlet er skåret af. Svømmer man ind her skal det gøres med forsigtighed, der kommer lys ned oppefra, men tærehullerne i dækket er ikke store nok til at en dykker kan passere, så man skal samme vej tilbage.
