Tysk damper på 718 brt., 56,65 meter lang og 8,62 meter bred. Skibet blev bygget i 1913 på A.G. Weser i Bremen som nr. 196 og fik navnet Minos, som det stadigt oftest kaldes. Den 27. februar 1937 blev Minos solgt til Bissmark line og omdøbt til Helfrid Bissmark. Allerede fra det tidlige forår 1939, havde tyskerne udlagt miner i de danske farvande, men de skulle vise sig også at udgøre en fare for de tyske skibe. Den 8. sept. 1939, sejlede Helfrid Bissmark således på en mine i det tyskerne kaldte “Sundsperre Mönsklint/Faxebucht” og sank kort efter.
Helfrid Bissmark står i dag kølret på 28 meter vand og udgør et udmærket dykkemål, vraget er relativt intakt selvom det er brækket over lige foran broen og forsiden af denne, er faldet fremover og ned i lastrummet. Svømmer man ind forfra i brobygningen i styrbord side, kommer man ind i en gang og her kan man i det første rum se et badekar. Herefter er der en række døre ind til de forskellige kahytter og til sidst svømmer man ind i maskinrummet. Fra maskinrummet er der også døre ud mod skibssiden i begge sider, disse rum var tidligere fyldt med lamper og lanterner – reservedele, værktøj og malerbøtter, men i løbet af 1990-erne blev der dykket meget på vraget og der er efterhånden tømt noget ud, af de mange nysgerrige dykkere.
Oppe under bakken har matroserne boet og her kan man stadig se alle kahytterne med køjer og skabe, svømmer man helt ned agter er der et rum under dæk med tovværk, tønder m.m., men det er ikke muligt at komme derned, da pladsen er trang og rummet delvist er fyldt med mudder.
