Denne tyske damper blev bygget i 1879 hos Schlesinger, Davies & Co. Newcastle, som byggenummer 98. Herren som bestilte bygningen, Mr. G.W.Ward ligeledes Newcastle, valgte at give det nye skib sit eget navn, men som årene gik blev skibet ombygget og solgt flere gange og fik navnene Tripoli, Wilhelm Oelssner og den 26. januar 1901: Emil R. Retzlaff. Ved sidste ejerskifte fik skibet i Hamborg udstedt målebrev, som angav længden til 75,36 meter, bredden til 9,92 meter og en bruttotonnage på 1417 brt.
Emil R. Retzlaff var på rejse fra Huelva i Spanien til hjemhavnen Stettin (nu Szczecin i Polen) med jernerts, da den om natten 23. maj 1904 tæt ved Lappegrundens fyrskib, kolliderede med den danske damper Napoli af Esbjerg. Kollisionen var meget voldsom og Emil R.Retzlaff sank hurtigt, Napoli – som ved sammenstødet fik stævnen knust – kunne dog nå at redde samtlige 17 mand af det synkende skibs besætning, inden de sejlede ind til Helsingør for at få skaderne udbedret.
Selvom vraget er sammenhængende, er det brækket over to steder og i dag hvor det er sunket noget sammen, fremstår det noget rodet. På midten af vraget, kan man tydelig se hvad der er for og bag, da maskinen er synlig agter og på forsiden af det der har været broen kan de 4 karakteristiske brovinduer anes, i skibets midte hvor vraget nu er højest.
Mod agterenden er der ikke meget andet end lasten synlig, tidens tand har mørnet jernpladerne og de har nu givet efter for presset fra den tunge last. Skibssiderne ligger næsten begravet under jernerts (malm) som er skredet ud, strøm og sandflugt har også gjort sit, til at udviske vragets konturer og kun helt agter i styrbord side, står noget af siden op endnu. I bagbord side, lige udenfor vraget men nede ad skrænten, ligger et stort spil som har stået ved bagerste mast, men skrue og ror er her ikke spor af.
Mod stævnen er der noget mere vrag tilbage, men fra lidt foran broen og frem, er vraget vredet mod styrbord. I bagbord side kan man følge skibssiden helt ud til stævnen, som er brækket af og vredet helt om på siden, i styrbord side er skibssiden væltet ud og er dækket næsten helt af jernerts, de sammenfaldne jernplader danner nu en masse huler, hvor store torsk har bosat sig. Helt fremme i stævnen kan man mellem pladerne se spil, klys, ankre og kæde.
Emil R. Retzlaff er i dag et spændende dykkemål, men selvom bunddybden kun er ca. 30 meter vil jeg anbefale at man samler sig noget erfaring på mere hele vrag, inden man springer i vandet her. Det er kun omkring broen man kan følge skibets linjer, strøm og den ofte halvdårlige sigt (1-2 meter) skal nok også gøre sit til, at den uerfarne farer vildt og vraget ligger et sted, som bestemt ikke egner sig til en fri opstigning.
