Dansk damper, bygget hos Andrew Leslie & Co. i 1866. Skibet var bygget i jern og på 713 brt., 64,20 meter langt og 8,50 meter bredt. Dampmaskinen var bygget hos Thompson, Boyd & Co. Newcastle upon Tyne – No: 166 og var på blot 90 hk. Dagmar blev oprindelig bygget til Anglo Danish & Baltic Steam Navigation Compagnie, men skibet blev ikke leveret, da rederiet ikke kunne betale. Andrew Leslie & Co. stod herefter selv som ejer, indtil DFDS købte skibet i 1867.
Dagmar var på rejse fra Hull til Königsberg med stykgods, men strandede omtrent 1200 meter fra land ved Lerhamn i Sverige, den 19. februar 1873. Skibet stod hårdt på grunden, lastrummet var løbet fuld af vand og skibet ansås for at være vrag. Lasten som bl.a. bestod af forskelige manufakturvarer, heriblandt forskelligt stof og lærred i metermål, damasker og paraplyer, blev hentet i land og solgt på offentlig auktion i København, den 4. marts. Selve vraget kom også på auktion og blev solgt den 15. marts 1873, til Schlüter & Co. For 3500,- rigsdaler. Umiddelbart var bjærgningsselskabets plan, at bjærge maskinen og så hugge vraget op på stedet. Men de har formentlig fået tætnet vraget, fået det af grunden og slæbt det nordpå, for hvordan kunne det ellers ende på havbunden, ud for Skallkroken?
Jeg har tidligere fejlagtigt betegnet dette vrag “Dania” her på siden. Dette skyldes dels, at svenske dykkere i starten af 1990-erne fortalte mig, at de tidligere havde bjærget ting fra vraget, som bar dette navn. Det har efterfølgende vist sig, at der stod Anglo Dana og at “Dania” bare var noget de kaldte vraget. Omstændighederne omkring ”Danias” forlis, var vist en forveksling med et helt andet skibsforlis. Jeg havde ladet mig narre.
Når man sejler rundt i både Kattegat og Østersøen, på alle mulige forskellige vrag, har man jo ikke fokus på hver enkelt vrag i så lang tid ad gangen. Så selvom dette vrags lighed med DFDS damperen Dagmar, hvad angik størrelse, skibstype, alder og de tomme lastrum, som tydede på at lasten var fjernet, faldt en sammenligning mig aldrig ind. Selvfølgelig fordi Dagmar jo ifølge flere forskellige kilder, var meldt strandet og forlist ved Lerhamn syd for Kullen.
Men efter fund af en maskintelegraf for nogle år siden, tør jeg nu godt påstå, at vraget med sikkerhed er DFDS damperen Dagmar. Teksten på maskintelegrafen lyder nemlig: Thompson Boyd & Son, No: 166 – Newcastle Upon Tyne -1866.
Vraget står i dag kølret på 25 meters dybde og rager 5-6 meter op, der er dog nærmest kun tale om en stor tom skal, med kedel og maskine lidt agten for midtskibs. Lasten er jo for længst fjernet og bygninger og andet opstående, er efter de mange år på havbunden enten rustet eller rådnet op, så det efterhånden er faldet meget sammen. Der er dog stadig flere gode grunde til at dykke på stedet, for det første er der som regel altid rigtig god sigt, idet vraget ligger på en hård sand/stenbund. Der er også fortsat mange detaljer på vraget, kedel og maskinen og i agterenden ligger en stor 4-bladet reservepropel. I stævnen som stadig er ret hel, ligger ankre og spil og en masse andet. Hele vejen rundt om vraget, ligger der også vragrester, som gennem årene er raslet af, eller som er blevet trukket af, af fiskernes redskaber. Er man til at fotografere fisk og småkravl, er det absolut også et sted man kan bruge meget tid, dels er dybden og dermed lysforholdene gode og dels er vraget meget rigt på arter, også gode spisefisk og skaldyr.
