Svensk damper på 5476 brt. bygget som nummer 354 på Götaverket, i 1920. C.F. Liljevalch målte 120,25 meter i længden og bredden var 16,23 meter, skibet var ejet af Gränges AB og var hjemmehørende i Stockholm. Som bekendt, var svenskerne særdeles gode venner med tyskerne i starten af 1940erne. De ikke bare solgte millioner af tons jernmalm, stål og andre produkter til dem, men sejlede det såmænd selv til Tyskland, for masser af Reichsmark.
Den 18. august 1942, sejlede C.F.Liljevalch i konvoj sammen med adskillige andre svenske og tyske skibe, sydpå gennem Østersøen. De var afsejlet fra Luleå nogle dage forinden, tungt lastet med 6000 ton jernmalm og da man vidste, at sovjetiske ubåde strejfede omkring langs Sveriges kyst, var konvojen ledsaget af 3 svenske krigsskibe. Det hjalp dog ikke besætningen på det forreste skib i konvojen, kort efter at have passeret Vestervik midt på eftermiddagen, blev C.F.Liljevalch ramt af 2 torpedoer med kun få sekunders mellemrum og inden vandsøjlen havde lagt sig efter de mægtige eksplosioner, stod skibet på Østersøens bund. Mens de svenske jagere (destroyere), jagtede den formodede ubåd og smed utallige dybvandsbomber, sattes der fra andre af konvojens skibe redningsbåde i vandet, i forsøg på at redde det sunkne skibs besætning. Af besætningen på 39 mand samt lodsen, lykkedes det kun at redde 7 mand, 33 liv gik tabt indenfor ganske få minutter, selvom hjælpen var ganske nær, men mange er nok allerede døde i knaldet. At redde 7 ud af 40 liv, er også en slags succes. Især sammenlignet med de tre svenske jagere, som tilsammen smed mere end 80 dybdebomber, uden så meget som at beskadige den sovjetiske ubåd “L 3”, som senere fik æren af sænkningen. Man skal i den forbindelse gøre sig klart, at dersom de russiske søfolk ikke havde udslettet C.F.Liljevalch og dens besætning, var jernmalmen i forarbejdet form sandsynligvis landet i hovedet på deres koner og børn, hjemme i Sovjetunionen.
Det er heldigvis længe siden, at freden har sænket sig over Østersøen. Vraget efter C.F.Liljevalch hviler nu på 65 meters dybde, men agterenden rager helt op til 48 meter, da den er bukket opad, så dækket skråner 60-70 grader nedad og frem mod broen. De agterste lastrum er meget ødelagt og rodet, men hele bro sektionen er ret intakt og her er masser af rum at udforske. Desværre er dybden ved de øverste kahytter 53-55 meter, så det er ikke meget tid man har, at opholde sig her i. Jeg har aldrig været på forreste halvdel af vraget, men den skulle i lighed med broen, angiveligt være ret intakt.
