S.S. Birgit

Svensk dampskib som blev bygget under navnet Vargön, på Göteborgs Mekaniska Werkstad i 1896, som nr. 260. Skibet var på 211 brt., kun 30,04 meter lang og 6,80 meter bred. Birgit var den 19. november 1918 på rejse, fra Göteborg til Lübeck med våd træmasse. Ved ca. 22.30 tiden, hvor skibet var nået ned omkring 1 sømil nord for Lappegrundens fyrskib, observerede man på lang afstand en modgående damper. Det skulle senere vise sig at være S.S. Alice, som man fra Birgits kommandobro havde lidt problemer med at bestemme kursen på. Det ene øjeblik lå skibets kurs i klar afstand til bagbord, men få minutter efter, styrede Alice en kurs styrbord om Birgit.

Birgit´s styrmand måtte flere gange ændre sin kurs, fordi Alice slingrede voldsomt og netop som han troede sig sikker, drejede Alice hårdt til styrbord og hamrede ind i Birgit´s styrbords side. Sammenstødet var så kraftigt, at de 200 kg tunge papirballer som var surret på dækket, fløj rundt i luften og én landede på styrhuset af Birgit. Da Alice bakkede fri, sank Birgit på mindre end et kvarter, men alle mand blev reddet. Det viste sig ved søforhøret, at Alice´s styrmand havde stået på agterdækket og rodede med loggen, da kollisionen indtraf.

I dag udgør Birgit et fint dykkemål, på 29 meter vand. Ved resterne af styrehuset stod tidligere et stort jernrat, som på dage med god sigt udgjorde et fint fotomotiv, rattet er nu så gennemtæret at øverste halvdel er faldet af og ligger lidt til styrbord for styremaskinen. Men her er meget andet at se på, bag rattet er resterne af kahytter salon m.m. som i dag er styrtet helt sammen og i bagbords side, mellem de sammenfaldne skot ligger bl.a. en 3 – bladet reserveskrue. Skroget er helt og siderne ved broen står også delvis op endnu, men kun på de bagerste par meter er dækket der stadig. Vraget er brækket over ca. der hvor rattet står, i styrbords side er dette tydeligst, men også i bagbords side kan man følge revnen i jernpladerne, næsten helt ned til havbunden. Somme tider har strømmen skyllet ting frem fra vragets indre, som så er kommet til syne her eller er faldet ud og ned på havbunden. Drikkeglas, porcelæn, en fin tobaksdåse og en masse forskellige flasker, er blandt de ting  jeg selv har fundet netop her.

I hullet i styrbords side, kan man også se papirballerne inde i lastrummet og svømmer man på bunden bagom vraget, ser man tydeligt skruen og roret, som er slået helt ud til styrbord i et febrilsk – men forgæves forsøg, på at undgå kollisionen den skæbnesvangre novembernat, i 1918. Stævnen er pakket godt ind i garn og trawl, oppe på bakken står et stort spil og flere steder kan man her se igennem dækket, da plankerne er rådnet væk. Kommer man bagfra kan man se ind under bakken, som er fyldt op med sand og mudder. Men det er her som andre strømfulde steder, mængden af mudder kan variere noget, alt efter fra hvilken retning og hvor kraftig strømmen har været det foregående stykke tid.