Tysk damper på 5173 brt., bygget i 1923 på Bremer Vulkan værft, Vegesack som byggenummer 609. Amasis var 133,62 meter lang og bredden var 16,87 meter, dybgangen var i fuldlastet tilstand hele 10,67 meter.
DDG “Kosmos” som fik Amasis bygget, solgte skibet i 1927 til HAPAG i Hamborg, men på skibets sidste rejse var det Deutche Krigsmarine der havde kommandoen, Amasis var nemlig udkommanderet til – som forsyningsskib, at medbringe bunkerkul til de mange Tyske krigsskibe, som var på vej mod Norge for at invadere landet.
Det var den 10. april 1940, Amasis´s besætning vidste, at de Engelske ubåde patruljerede i Kattegat, efter at Hitler havde erklæret “Das totale krieg”. De sejlede derfor tæt ind under den Svenske kyst, i håb om at sejle ubemærket til Norge. Men da Amasis sent på eftermiddagen passerede Lysekil, blev skibet opdaget af den Engelske U-båd “Sunfish”, som dødsdømte skibet med et par torpedoer. Kun den ene torpedo ramte, men det viste sig også at være nok, selvom det i lang tid så ud til at det ville lykkes besætningen at redde skibet. I løbet af aftenen og natten blev det meste af mandskabet sejlet i land og først kl. 3.00 næste dags morgen, slap Amasis overfladen og lagde sig til rette på havbunden.
Af de mange Tyske transportskibe fra 2. verdenskrig, som ligger langs den Svenske vestkyst, er Amasis utvivlsomt et af de mest kendte og bestemt den mest dykkede. Dette skyldes formentlig, at vraget blev fundet og identificeret allerede i 1960-erne og at det ligger så tæt på kysten. Det er da også et udmærket vrag at svømme rundt på, stort, helt og – hjulpet af den altid gode sigt, også ukompliceret at dykke på. Skal man nævne et minus må det være dybden, som er 49 meter på bunden, men man kan sagtens have et fint dyk uden at komme dybere end 42 meter. Forreste mast er knækket og ude på havbunden kan man se udkikstønden som stadig sidder på masten, men med bunden i vejret.
Jeg har hørt og læst de utroligste historier, om hvad der skulle være i lastrummene. Men jeg har aldrig selv iagttaget noget på vraget, der bekræfter påstandene om at der skulle være gemt soldater og krigsmateriel under kul lasten. Hvorfor skulle man da også gøre det?, foruden Amasis var der jo en masse andre forsyningsskibe hvor lasten af krigsmateriel var synlig, foruden de mange krydsere, destroyere m.m. som var på vej mod Norge. Ingen var på dette tidspunkt i tvivl om hvad der var i gære, så hvorfor skulle man gemme noget under kullene?
Kun personer uden kendskab til skibe og søfart, kan vel også forestille sig at kullene har været synlige. Et skib som Amasis, tungt lastet og med kurs mod åbent hav, har selvfølgelig haft skalket lugerne af hensyn til skibets sikkerhed. Ingen har kunnet se ned i lastrummene, så hvem var det man ville narre? Nok om det, der er i hvert fald masser af kul ombord og jeg har aldrig hørt om nogen, som var i stand til at fremvise effekter, som tyder på at der var andet end kul ombord.
Selvom vraget af Amasis fortsat er nogenlunde helt, er det noget bart de fleste steder, der er ingen tvivl om, at de tusindvis af dykkere der har besøgt vraget gennem årene, har “slidt” det betydeligt. Det er dog alligevel et flot vrag og så kan man ofte dykke her på dage, hvor dét at sejle længere ud ikke er muligt på grund af vejret. Da jeg sidst dykkede på vraget (1994), kunne man svømme igennem gange og kahytter, ind under broen og ned i maskinen, men jeg har hørt at vraget nu er faldet noget sammen og at muligheden for at svømme rundt inden døre derfor er reduceret noget.
