Tysk damptrawler på 208 brt, bygget hos Bonn & Mees i Rotterdam i året 1899. Skibet var 39,00 meter langt og kun 6.55 meter bredt, altså langt og smalt og derfor næppe bygget til trawlfiskeri i første omgang, men snarere som hollandsk kanalbåd, færge eller andet, som af tyskerne blev bygget om og sat i gang med at fiske. Der var mangel på skibe under 1. verdenskrig, men også mangel på mad, så mange skibe blev sendt på havet i de år, selvom de var gamle og nedslidte, bare de kunne slæbe et net efter sig.
Den 2. november 1917 om morgenen, var det slut med fiskeriet. Walter, som fiskede med flere andre tyske trawlere ved St.Middelgrund, blev overrumplet af engelske destroyere. I første omgang slap de ud af englændernes knibtangsmanøvre, imens 7 andre trawlere blev sænket, de fleste samlet lidt nordvest for St.Middelgrund. Også hjælpekrydseren Kronprinz Wilhelm blev sænket denne morgen, men noget sydligere. Men Walter slap altså væk i morgendisen og nåede halvvejs til Sverige, i følge med svenske trawlere som også havde fisket i området. Skulle de tyske søfolk ombord på Walter have nået at ånde lettet op, må det være kommet som et chok for dem, igen at se de engelske destroyere dukke op. Da tyskernes skæbne er uvis, er der ingen vidneforklaring derfra. Men besætningerne på de svenske trawlere kunne senere berette, hvordan en engelsk destroyer sejlede tæt imellem dem og signalerede, at de skulle fortsætte og forlade området omgående. Imens kunne de så i et stykke tid følge, hvordan en anden destroyer beskød de forsvarsløse tyskere.
At Walter er sænket med stor ildkraft, er der ingen tvivl om. Selvom vraget i dag er nedbrudt af tidens tand, er der huller i jernpladerne mange steder, som utvivlsomt er skudhuller. Broen er helt væk, men i skibssiden og i kedelen, er der huller i rækker, som efter en maskinkanon. Også flere af de ting vi har bjærget fra vraget har været svært medtaget, soklen til maskintelegrafen var perforeret af skud, fra flere vinkler. En lanterne var også gennemhullet og selv på flere af koøjerne var både for og bag-rammer gennemskudt. Krigen er som bekendt for længst overstået og freden har sænket sig. Store torsk og sej svømmer nu roligt omkring, mens et mylder af småfisk bor trygt, side om side med store havkatte. Der er et meget rigt dyreliv på stedet, men der er også mange steder at gemme sig. Stævnen med den høje bak er tiltet til styrbord, men danner nu en mægtig hule, hvor der altid står en stor stime glyser og putter sig. Skibssiden i styrbord side er kollapset i den forreste halvdel af vragets længde og under disse plader, gemmer der sig nok taskekrabber og tunger, til at fylde selv det største fangstnet. Mellem kedel og maskine og mellem kedel, maskine og bagbord side, er der altid fyldt op med store torsk. Agterst kan man komme gennem det bagerste af maskinrummet gennem dækket og ud gennem skibssiderne, som her nærmest kun består af spanter. Der er en del garn og trawl på vraget, men sigten er som regel god og nettene udgør ingen fare, hvis man bærer sig fornuftigt ad. Dybden på stedet er bare 34 meter og vraget er i stævnen 5 meter højt.