S.Fi. Proteus

Tysk damptrawler på 163 brt. bygget i 1896 hos B. Wencke & Söhne, Hamburg, som byggenummer 79, skibet var 33,53 meter langt og 6,30 meter bredt. Proteus skiftede ejer flere gange, men beholdt navnet og var ved forliset ejet af E. Lefke, Geestemünde. I tyske arkiver kan man læse, at Proteus totalforliste 9. januar 1917, men at stedet og årsagen til forliset er dem ubekendt.

Men det havde de vidst meget mere om, såfremt de havde læst danske aviser. Heri blev nemlig beskrevet, hvordan den danske 480 brt. store damper Petrolea, på dramatisk vis oversejlede trawleren, hvorved 7 tyske søfolk omkom og kun 4 blev reddet. Ulykken skete som tyskerne ganske rigtig havde noteret, den 9. januar 1917. Men mere præcist skete sammenstødet kl. 9.30 om formiddagen, det var klart vejr, men søen var høj og skibene befandt sig omtrent 10 sømil nord for Gilbjerg Hoved. Petrolea som var på rejse fra Ålborg til København i ballast, styrede modsat kurs end Proteus og skibene ville passere hinanden i tæt afstand. Men pludselig og uden at afgive signal herom, drejede Proteus skarpt til styrbord og ind foran den danske damper. Selvom man på Petrolea straks slog “fuld kraft bak”, da man så trawlerens uventede manøvre, kunne man ikke undgå at ramme den så hårdt, at Petroleas stævn skar sig flere meter ind i dens bagbords side midtskibs.

Sammestødet skete med voldsom kraft og i hårdt vejr med høj søgang, hvilket vanskeliggjorde en effektiv redning. Proteus krængede ved sammenstødet om på siden og rejste sig ikke igen, styrehus væltede af og det hele var sunket på mindre end 10 minutter. Alligevel lykkedes det Petroleas snarrådige besætning, under ledelse af vagthavende styrmand Hansen, at få sat jollen i vandet og få reddet 4 tyskere, der klamrede sig til vragresterne som hoppede omkring på de høje bølger. Ved søforhøret blev det fastslået, at man på Petrolea intet havde kunnet gøre, for at forhindre kollisionen. Et forhold som også de overlevende tyskere var enige i og tilføjede at man på trawleren simpelthen havde fejlbedømt det modgående skibs hastighed.

Vraget er stadig næsten skroghelt og lodder 5 meter op, men der er begyndt at falde lidt plader af hist og her. Styrhuset og dækket mangler og midtskibs står kedel og maskine, men ellers er vraget ret tomt, bortset fra masser af mudder. I bagbord side er hullet efter kollisionen tydeligt, det gaber et par meter og går helt ned til havbunden, hvor dybden er lige godt 30 meter. I dette område er der også en del mistet trawl, så det kan være en udfordring at komme forbi her, hvis man følger lønningen rundt og sigten er dårlig, – hvad den ofte er på vraget. Vraget er i mange år fejlagtigt blevet kaldt Eisfish.