S.Fi. Nixe

Tysk damptrawler på 131 brt., bygget hos J.C.Tecklenborg, Gestemünde i 1889 som byggenummer 88. Maskinen blev fremstillet på “Maschinenfabrik Buckau” i Magdeburg og det var fundet af maskinbyggepladen, som identificerede vraget. Skibet blev bygget til J. Wieting, men skiftede ejer flere gange inden det ved krigsudbruddet i 1914, blev indskrevet i Kejserliche Marine som vagtskib. Nixe blev ved krigens slutning leveret tilbage til ejeren og fiskede herefter videre, blandt andet i Kattegat.

Sidste tur for det gamle skib blev i april 1929, hvor det afsejlede fra hjemhavnen Wesermünde, mod fiskepladserne i Kattegat. Her sprang skibet læk nær Lysegrund, den 2.april sent om aftenen. Det var meget hårdt vejr og man mente at Nixe måske var grundstødt på Lysegrund, idet man havde mærket nogle voldsomme stød i skibet umiddelbart inden det konstateredes læk. Der kan dog være tale om store bølger, som er slået mod det lille, gamle og måske noget slidte skib, men under alle omstændigheder forlod besætningen det i jollen, efter forgæves at have forsøgt at holde det flydende i et par timer. Hele besætningen blev senere reddet op af en dansk fiskerbåd og landsat i Gilleleje.

Vraget ligger i dag på godt 30 meter vand, ca. 10 sømil sydvest af Store Middelgrund, altså et godt stykke fra de tyske trawlere, som englænderne sænkede under 1.verdenskrig. Næsten alle disse trawlere – 18 i alt, som blev sænket i to omgange, er identificeret med ret stor sikkerhed. Alligevel har vi dog hele tiden ment, at dette var en af disse trawlere som var “kommet væk fra flokken”, inden den blev indhentet og sænket. Vi kunne bare ikke finde ud af hvilket skib der var tale om, da der ikke manglede nogen skibe ifølge de tyske tabstal.

Fundet af en gammel bulet messingplade med næsten ulæselig skrift, kan altså være af stor betydning, i bestræbelserne på at identificere og kortlægge vragene. Selvom det efterhånden er en udbredt mening blandt dykkere, at alting skal blive liggende som da skibet sank, har sådanne ting absolut ingen værdi så længe de er på vraget. Langt de fleste dykkere ville end ikke opdage byggepladen, endsige vide hvad det var, hvis de opdagede den.

Som vraget fremstår i dag er der i øvrigt meget at kigge på, men broen er desværre helt knust og ligger spredt udover havbunden i bagbord side. Der hvor broen har været, er der nu helt åbent ned til kedel og dampmaskine og et væld af kobberrør med ventiler og manometre, forbinder de to enheder. Nede foran kedelen ligger rattet, slået itu, men det giver alligevel en fornemmelse af at vraget er rimelig urørt. Ude i stævnen er der mulighed for at komme ind, her ligger lanterneglas, reserveglas til koøjer og mange andre ting. Foruden de nævnte detaljer er der et vældigt dyreliv og dette alene gør vraget værd at besøge. Meget store torsk og langer, gemmer sig under kølen i vragets forende, den er let hævet idet vraget hviler på agterenden og strømmen har yderligere gravet sandet væk, så stævnen står frit ud i vandet. Under jernpladerne ude på havbunden og i vragets agterende lige bag maskinen, gemmer sig store havkatte og taskekrabberne fylder alle de hulrum på vraget, hvor de kan finde plads.