Tysk motorskonnert på 177 brt., bygget af stål hos Lühring, Hammelwarden i 1917 som byggenr: 146, skibet var 33,98 meter langt og 6,94 meter bredt, første navn var Stade, senere Weser, Lisa og Käte Jensen. Men i 1938 købte Hinrich Böhrnsen, Hamburg skibet og omdøbte det til Walter. Fra en gang i starten af 1940, blev Walter indskrevet i Kriegsmarine, men leveret tilbage til ejeren igen 27. maj 1941.
På rejse fra Hamburg til Stockholm i ballast, den 28. august 1942, sank Walter grundet en såkaldt luftmine. Om dette skal forstås som påsejling af en mine, nedkastet af et fly, eller om der er tale om en direkte bombning, ved jeg ikke. Om oplysningen er fra overlevende besætningsmedlemmer, eller ulykken er observeret fra et andet skib ved jeg heller ikke, men holder mig her til de sparsomme oplysninger i de tyske arkiver.
Skibet blev meget ødelagt ved eksplosionen, ja det er nærmest sprængt over på midten i to halvdele, som kun hænger sammen i den ene side. De to halvdele ligger nu i en vinkel, så forreste halvdel ligger cirka 30 grader til styrbord, i forhold til agterdelen. Første gang jeg dykkede her, var det lidt svært at finde rundt, da sigten kun var 2-3 meter. I bagbord side er skibssiden væltet og rager ikke meget op, mens styrbord side og bunden, er meget forvredne. I stævnen er et mindre lukaf, som er åbent men tomt. I agterenden, kan man se ned gennem dækket, at der er en del beboelse med skillevægge, døre og møbler, men nedgangen er fyldt op af mudder og det er umuligt at komme ind. Kompasset som har siddet oven på overbygningen, var hoppet ud af sit fæste og landet i lastrummet 4-5 meter fremme. På bakken sad skibsklokke, bukket opad på en jernstang og lignede en tulipan, stangen den sad på har måske fået et tryk af den voldsomme eksplosion, eller en fisker har hængt i med sine grejer. Vraget ligger på 40 meters dybde og lodder 3-4 meter op i begge ender, men noget mindre ved det ødelagte lastrum.