Dansk motorskonnert på 36 brt., bygget hos K.V. Bertel i Frederikshavn som skonnert, allerede i 1880. Skibets første navn var Johanne, men det omdøbtes og gennem årene blev også skibets konstruktion ændret, således blev motoren lagt i i 1921. I marts 1937, købte skibsfører Einer Hansen Marie og skibet var herefter hjemmehørende i Rønne. Den 15. januar 1945, førte Einer Hansen sit skib ud af Rønne havn for sidste gang, med en last af lervarer bestemt for Næstved. Skibet nåede dog aldrig frem, men blev senere fundet med masterne over vandet, i retning 116 grader fra Stevns fyr og i en afstand af 5,8 sømil. Vraget blev uskadeliggjort, som det hedder når man sprænger det ned, så det ikke længere udgør fare for skibstrafikken.
Da jeg ikke havde hørt om nogen som skulle have dykket på vraget, sejlede vi af sted i forsommeren 2011, efter ovennævnte stedangivelse. Hjulpet af sonaren, lykkedes det da også at finde vraget på 25 meter vand, efter bare 15 – 20 minutters søgen. Store var forventningerne, da lodskuddet var godt og vel 2 meter og udbredelsen af vraget betydelig. Der var altså ikke tale om, at der blot var efterladt lidt vragrester efter en eventuel nedsprængning, men at vraget formentlig var ret intakt.
Mit første indtryk på vraget, var den lille 2-bladede propel der var gjort fast i. Herfra, førte den ca. 3 meter lange propelaksel mig frem til maskinen, hvor skibssiderne er kollapset og alt hvad skibet har indeholdt, ligger spredt omkring. Umiddelbart foran maskinen, starter der et “showroom” af Hasle klinkers produktion, anno 1945. Først en masse glaserede render, så små grenrør i forskellige dimensioner, længere fremme kommer så i bagbords side mursten og i styrbord side lige rør og dæksler. Helt fremme, ligger så større grenrør og noget som ligner blomsterkummer. Fremme foran stævnen står et fint stokanker, som et andet mindesmærke. Stævntømmeret er brækket af ved kølen og ligger nu, sammen med en del af bagbord side ude på havbunden, mens ankerspillet og noget af styrbord side, ligger ude på modsatte side af vraget. Dette kunne ligne skaderne efter en minedetonation, men det er bare et gæt. Der er ingen garn eller trawl på vraget og kun et par enkelte meget gamle pilke, hvilket sammen med vores fund på stedet vidner om, at vi ikke er ret mange der kender til vraget. Dette, trods den i ministeriet for Handel og Søfarts arkiver, så nøje beskrevne plads for forliset.
