M.Sk. Karis

Dansk 3-mastet motorskonnert på 97 brt. bygget i Svendborg 1938 af eg og bøg, på J. Ring Andersens værft.

Karis var den 21. november 1940, på rejse fra Danzig mod en dansk havn med en last kul, hvoraf 3 tons var anbragt på dækket. Der blæste en stiv sydvestlig kuling og klokken 3.30 om natten forkubbede lasten sig, så skibet nu havde betydelig slagside til styrbord. Flere forsøg på at kaste dækslasten overbord mislykkedes, da dækket det meste af tiden var under vand og klokken 6 opdagede man så, at der var trængt vand ned i motorrummet. Pumpen blev sat i gang, men lige lidt hjalp det, vandet fortsatte med at stige og kl. 7.30 gik motoren ud. Ved at afbrænde nødblus, fik man kontakt til damperen Lise af københavn, som tog Karis på slæb, men klokken 10.35 sank Karis pludseligt og besætningen på 4 mand måtte springe over bord. Det lykkedes besætningen på damperen, at få bragt de fire skibbrudne sikkert ombord og de blev senere landsat i København.

Ifølge søforhøret, blev skibsføreren idømt en bøde på 100,-kr. for ikke at have sikret lasten imod forskydning og for ikke at have sikret sig, at skibets pumpegrej var i orden da det skulle anvendes. Endvidere blev det besluttet, at Karis sandsynligvis ikke kunne bjærges lønsomt og derfor skulle forblive på havbunden.

Heldigvis, for nu står Karis på havbunden som et udemærket dykkemål. Med cirka 30 grader slagside til bagbord, hviler det store og intakte træskrog nu, 30 meter under Østersøens overflade. Vraget lodder 5 meter op og det er så absolut et vrag som er et par dyk værd, hvis man er på de kanter. Masterne er selvfølgelig væltet ud på havbunden, men der er stadig masser af detaljer at betragte. Den store agterbygning frister, men det er ikke umiddelbart til at komme ind, hvis man da ikke er en torsk, som der er en del af på stedet. Lastrummene er stadig fulde af kul og fremme i stævnen er der også rester af en lille træbygning, lige bag det store ankerspil.