Svensk motorskonnert, bygget på Jernaviks varv i 1921 som 3-mastet skonnert på 193 brt. Senere blev bageste mast fjernet og en glødehovedmotor blev lagt i. Ida var den 30. november 1951 på rejse, fra Stettin til Halmstad med 245 ton stenkul, da besætningen ca. 8,5 sømil S for Trelleborg konstaterede, at skibet var læk. Snart efter lå Ida meget dybt i vandet, man besluttede at forlade det synkende skib i jollen og kort tid efter sank Ida.
I 1992 kom der en note i Vragguiden, hvor man opgav positionen på “et objekt” på havbunden, angiveligt 8 meter højt. Vi troede ikke rigtigt på det, positionen var også mærket “usikker”, men vi gav det alligevel en chance og havde flere andre vrag i nærheden, såfremt det var en nitte. Vi sejlede fra Rødvig en meget tidligt morgen og nåede positionen, efter 5 timer i et ikke alt for godt vejr. Men trods anstrengelserne, viste det sig at blive en af de dage i min dykkerkarriere, jeg aldrig glemmer. Mit første indtryk af vraget skyldtes den fantastiske sigt, omkring 15 meter og dette forstærkede min oplevelse af, at intet menneske havde været på stedet siden forliset. Det øverste af styrehuset manglede, men rattet sad stadig på, helt intakt og 2 store kompasser stod på dørken ved siden af. Lanternerne hang bare i ledningerne og al porcelæn stod stadig på rad og række i lukafet, guldkanterne glimtede stadig, når man belyste de blomsterdekorerede kopper. Skibsklokken var sunket ned på dækket, men var stadig forbundet til ankerspillet, i den jernstang som tidligere havde holdt den oppe. Da der intet navn var i klokken, gik andet dyk med at søge andre ledetråde og til sidst røbede navnebrættet på hækken, at det var den i Simrishamn hjemmehørende skonnert Ida, vi havde fundet.
Ida står i dag ret på bunden og er sunket så langt ned i den bløde bund, som hun må have ligget i vandet da hun sejlede, en rigtig flot oplevelse da sigten normalt er rigtig god på stedet. Bagerste mast står stadig 3-4 meter op i vandet og man kan komme ind i en lille bygning ude i stævnen, hvor forreste mast engang er gået op gennem taget. Nede agter kan man ligeledes komme ind, enten ad døren bagfra eller gennem væggen i bagbord side som er væltet, herinde står en kommode et skrivebord, samt hylden hvor porcelænet tidligere stod. Ovenpå denne bygning, stod det før omtalte rat og en kompassokkel, men det er længe siden nu. Vraget er dog stadig flot og der er masser at kigge på, dybderne er 42 meter på bunden og 35 meter på toppen af vraget.
