Svensk coaster på 405 brt. bygget i 1959 på A.B. Kustvarvet i Höganäs, skibets mål var 45,21 meter i længden og 8,32 meter i bredden.
Villon var hjemmehørende i Stockholm og ejet af Gunnar Lindeberg, som også stod ved roret på forlistidspunktet. Skibets sidste rejse, startede i Trelleborg natten mellem den 1. og den 2. december 1986, hvor man havde indtaget en last korn som skulle til Söderhamn. Det blæste en hård kuling med vindstød af stormstyrke og da de havde passeret Sandhammeren og var kommet et stykke op i Hanöbugten, blev søerne større og der var nu betydelig bevægelse i skibet. Efter i nogle timer at havde fornemmet en tiltagende slagside, valgte Gunner Lindeberg lidt før kl. 6 om morgenen, at kalde kystbevogtningen over radioen og selvom der ikke var umiddelbar risiko for skibet, sendte de hjælpekrydseren Wilhelm Lundgren af sted for assistance. Også olietankskibet Thunrank 1 som lå i umiddelbar nærhed, havde hørt nødopkaldet og lagde sig i Villons vindside, for at dæmpe søerne. Man enedes nu om, at på denne måde at sejle til Simrishamn, for at omlaste kornet og rette skibet op. Efter et par timers sejlads med bare 5 knobs fart, forværredes slagsiden pludseligt betydeligt og klokken lidt over 10 formiddag, hvor skibet hældte 45 grader til bagbord, besluttede kaptajnen at forlade det sammen med sine fire besætningsmedlemmer. Kort efter krængede Villon helt over på siden og lå sådan og gyngede i nogen tid, indtil det klokken 11.38 lagde sig til rette på Østersøens bund.
Vraget står i dag kølret på 38 meters dybde, på en hård lerbund. Allerede fra 15 meters dybde, kan man se masterne som står op endnu og følge en af dem ned til vragets dæk, på omkring 30 meters dybde. Herefter er der utrolig mange detaljer i alle retninger. Selvom jeg normalt ikke finder nyere vrag interessante, kan jeg alligevel godt blive grebet af det, når vraget er så fuldstændig intakt med master og det hele og når sigten samtidigt er så god som her. Der er indendørs muligheder i flere etager, men selvom vraget er ret intakt og endnu ikke er fyldt med mudder, er den slags temmelig farligt og kræver forberedelse. Men jeg vil alligevel mene, at dette er det perfekte begyndervrag, også selvom nogen nok synes det er en anelse for dybt for begyndere. Som forsvar for min holdning, vil jeg fremføre at sigten altid er god og at vraget er fri for garn og trawl. Masterne og de øverste dele af vraget, vil være en vældig udfordring uden at være kompliceret og give et imponerende indtryk, uden at vedkommende behøver komme dybere end 30 meter.
