M.S. Tinda var en Hollandsk Coaster på 281 brt., bygget hos Gebr.van Diepen, Waterhuizen, i 1938. Skibet var på forlistidspunktet ejet af rederiet D.Veenma og hjemmehørende i Groningen, Holland.
Tinda sank lørdag den 28. oktober 1956 kl. 06.00 om morgenen, efter at være kollideret med den danske damper Birthe. Tinda sank så hurtigt, at det ikke engang lykkedes besætningen at få gjort redningsbådene klar, før deres skib gav slip på denne verden og lagde sig til rette i sin våde grav. De måtte nu svømme rundt i Østersøens bølger, indtil besætningen på S.S. Birthe nåede at redde dem alle op, på nær én mand som man ledte længe efter, men forgæves.
Vraget ligger nu med stævnen begravet i havbunden, så dybt at de forreste 5 meter ikke længere er synlige. Først henne mellem de to lastrum begynder vraget at hæve sig over havbunden, men omkring der hvor broen starter, er det muligt at svømme under vraget, – så stejlt står det. Oppe på broen og på agterdækket, mærker man også tydeligt hældningen og inde i kahytterne, er alt inventar væltet frem, så der i bagerste del af rummene er tomt og så man mange steder kan se dørken. Skorstenen er hel og sidder på plads endnu, man kan også tydelig se rederimærket, et stort påskruet “D.V.”. På dækket, på begge sider af maskinskylightet og skorstenen, hænger begge redningsbådene endnu i daviderne.
Den bagbords båd er slået i stykker, den er forsøgt svinget ud, men er slået imod søgelænderet som er gået op gennem bunden af den. Styrbords båd er derimod intakt og heri ligger en del ting ; tågehorn, lænsepumpe og en kuffert, samt en del løst tøj. Det er tydeligt at nogen har været i færd med at klargøre båden, den ene david er også svinget rundt, – men altså for sent. I bagbords side kan man fra skibets agterdæk svømme ind i en gang, hvor der er to døre. Bagerste dør er til kahytter og maskinrum, forreste dør er til broen, men da alt er skredet fremad i vraget, er ingen instrumenter eller betjeningsgreb synlige mere, det hele er dækket af nedfaldet aptering og mudder.
Oppe på den bagerste del af agterdækket, er dybden bare 38 meter, fra dette øverste punkt på vraget, sidder et trawl fast og hænger ned mod bunden og fremad i bagbord side. Følger man trawlet nedad fra midten af agterdækket, møder man skrue og ror på omkring 42 meter og havbunden på 47 meters dybde. Det er sjov at se hvordan strømmen har hulet ud under vraget, så dets aparte stilling kommer tydeligere til udtryk. De gange vi har været på vraget, har der været en del strøm og sigten har kun været 4 – 5 meter, dette er ikke normalt i denne del af Østersøen, hvor strøm er en sjældenhed og hvor sigten plejer at være noget bedre.
Det at der er hulet ud under vraget, kan godt tyde på at der plejer at være meget strøm på stedet, på vragene omkring Rügen blot 5 sømil væk, ligger mudderet op ad begge sider på vragene, hvilket tyder på at der ikke er de samme strømforhold overalt i denne del af Østersøen.
