M.S. Saturnus (M 3827)

Tysk hjælpe-minestryger, der oprindeligt var bygget som motorfisketrawler på 131 brt. i 1911, hos N.V. Scheepswerft i Holland, under navnet De Vrouw Jannetje. Skibet blev i 1930 solgt til Tyskland og fiskede videre under navnet Saturnus, målene var da 33,50 meter i længden og bredden er oplyst til at være 6,40 meter. Da 2. verdenskrigs tog sin begyndelse og Tyskland mobiliserede, var der brug for mange skibe til forskellige opgaver, foruden alle de rigtige krigsskibe. En del af fiskeflåden blev således indrulleret i Kriegsmarine, som enten vagtskibe, eller som minelæggere / mineryddere i kystnære områder. Saturnus fik nr: M-3827 i 38. Minensuchflottille, først med Le Havre som base og med operationsområde i Holland, Belgien og Nordvesttyskland. Efterhånden som krigen nærmede sig sin afslutning, blev Saturnus i januar 1945 flyttet til operationsområde Kattegat og nu med Nykøbing som base. Selvom skibet har opholdt sig i flere danske havne i krigens sidste måneder, er det ikke lykkedes mig at finde ud af, hvilke opgaver det lille skib har deltaget i.

Saturnus påsejlede en sømine den 21. marts 1945 og sank kort tid efter. Besætningen som bestod af 31 mand, figurerer ikke blandt den tyske flådes tab, men disse tabslister er ofte mangelfulde og besætningens skæbne er derfor stadig uvis.

Da jeg besøgte vraget første gang, var det et meget spændende sted at svømme på opdagelse husker jeg. Dengang i 1990, var de 37 meter lidt dybt for mig og vraget var behængt med adskillige mistede trawl, men det var lige blevet fundet af en Gilleleje-trawler og der var noget jomfrueligt over det. Det lokkede derfor stærkt og vi sejlede til vraget mange gange de første par år, efterhånden fik vi skåret meget trawl og garn af og der blev da også fundet mange fine ting. Foruden agterkanonen som er på vraget endnu, var der flere kraftige maskinkanoner, hvoraf to blev bjærget samme år og de er nu sat i stand. Vraget er i dag faldet noget sammen, hele broen er dels sunket ned i vraget og dels væltet mod styrbord. Dette har betydet, at vraget har åbnet sig og der er gjort en række fine fund de senere år, i de skabe man har kunnet nå udefra. Også i stævnen er vraget mere åbent nu og i bagbord side, kan man se en række håndvaske, midtskibs i stævnen er en åben luge og under dæk, flyder det med støvler, redningsveste og andet udrustning. I styrbord side er vraget stadig dækket af trawl, fra stævn til ned omkring bagkanten af brobygningen, egentlig ganske ufarligt da det ikke står op i vandet længere og resten af vraget er fri for mistede fiskeredskaber. Alt i alt en fin lille kriger, som nu desværre er noget nedgnavet af tidens tand.