Dansk motorskib på 141 brt., bygget i Vejle af stål, i 1917.
Boringia, som ved forliset var hjemmehørende i Stege på Møn, var på rejse fra Nørre Sundby til Nexø, med 220 ton cement i sække. Det var den 13. august 1975, vejret var roligt og klart og alt åndede fred ombord, de 3 besætningsmedlemmer havde en behagelig rejse. Men efter at have passeret Anholt lidt før midnat og kursen var lagt om i sydøst, føltes skibet tungt og lystrede ikke roret som det plejede.
Kaptajnen som havde lagt sig blev purret og nu konstateredes det, at skibets stævn lå meget dybt i vandet. En hurtig undersøgelse viste, at kabelrum og forlukaf var vandfyldt og man gav øjeblikkelig nødsignal over radioen. Man affyrede også nødblus og snart ankom flere fiskerbåde til stedet. De to besætningsmedlemmer blev bjærget over i en kutter, mens kaptajnen fortsatte alene mod Hesselø, for om muligt at grundsætte skibet. Ud på de tidlige morgentimer, var forskibet helt under vand og skibet så tungt at bugsering måtte opgives. Selvom han må have vidst hvad vej det gik, forsvandt skibet pludseligt under fødderne på kaptajnen, men det lykkedes ham at springe overbord og blive reddet op af en af de assisterende fiskerbåde.
Boringia lagde sig nu til hvile, på knap 30 meter vand med hele sin cementlast, at bjærge vraget blev skønnet umuligt og i stedet, blev master og styrehus sprængt af kort efter. Allerede efter få år var mange fisk og smådyr flyttet ind og i dag er vraget helt overgroet med søanemoner og forbliver som en oase, på den ellers flade og golde sandbund. Masser af torsk og sej holder til i nærheden, for at udnytte deres plads øverst i fødekæden, mens de talrige småfisk og krebsdyr, forsøger at holde sig skjult i vraget. Denne balance vil holde mange år fremover og Boringia er derfor ikke gået helt tabt, men opfylder en vigtig plads i den danske natur.
