Fransk bark på 309 brt., bygget i 1885 hos Vve. D. Cabon, Fécamp. Skibet var hjemmehørende samme sted det var bygget og var ejet af A. Chanceral.
Omstændighederne, omkring hvordan og hvornår skibet endte sine dage i Østersøen, er det endnu ikke lykkedes mig at finde ud af ….
Vraget står i dag kølret, på en fin hvid sandbund 38 meter under havets overflade, lidt nord for Krigers Flak. Lasten som består af kalk eller kridt, rager næsten 5 meter op og er det højeste punkt på vraget. Skibssiderne er presset ud til siderne, som har de givet efter for lastens vægt, da vraget i sin tid ramte den hårde sandbund. Men trods skaderne, er skroget for det meste sammenhængende, selvom de mange løse planker, master og ræer, flere steder godt kan give et andet indtryk. Stævnen er den mest ødelagte del af vraget, skroget har ligesom åbnet sig og her hvor lasten hører op, kan man godt fare vild blandt de mange vragdele i sandet. Men de to jernstokankre og bovsprydet, med galionsfiguren som er delvis synlig i sandet, er gode fikspunkter når man svømmer omkring. Bovsprydet ligger i vragets centerlinje, flankeret af master og ræer, men adskiller sig fra disse, ved at være rigt udsmykket. Det ene anker, står alene i sandet nogle meter bag bovsprydet, mens det andet anker står op ad bagbord side længst fremme, stadig forbundet til en mægtig klump sammenrustet ankerkæde.
Agterenden er ret intakt og lodder næsten lige så højt op som lasten, roret er dog knækket af og har taget en del af stævntømmeret med, formentlig en trawlers værk. Bag vraget mellem ror og andet tømmer, ligger også plankerne som har udgjort skibets agterspejl, med det fineste træskærerarbejde. Noget som ligner blomsterranker og figurer som nærmest kan beskrives, som en mellemting imellem en søhest og en delfin, omkranser bannere hvori skibets navn og hjemhavn er udskåret.
