Bark Onni

Den finske bark Onni, var på 422 brt. og bygget af fyrretræ i Kimito, helt tilbage i 1857. Onni var på forlistidspunktet ejet af A. Michelsson og hjemmehørende i Nystad, Finland.

Onni var med sin 10 mand store besætning, på vej fra Århus og hjem til Finland i ballast. Der blæste en frisk ØSØ-lig kuling, barken har derfor krydset og sikkert haft god vind i sejlene. Den 24. oktober 1906 kl. 03.30, pejlede man Falsterbo Fyrskib i 290 grader, i en afstand af ca. 6 sømil og Onni gjorde da knap 6 knobs fart. Men kort efter at fyrskibet var pejlet, kom damperen Heimdals røde lanterne til syne i mørket, til styrbord for Onni. Fra Heimdals lanterne sås, til kollisionen indtraf gik der 15-20 minutter. Men man var på Onni sikre på at være blevet set, idet lanternerne var tilset for nyligt, man holdt derfor kurs og fart i forvisning om, at damperen ville vige. Udsigtsmanden på Heimdal havde dog, og uden tilladelse, forladt sin post for at tilse nogle kreaturer i lasten. Styrmanden på Heimdal opdagede derfor Onni for sent og et barkskib med sejlene fulde af vind, lystrer ikke roret sådan lige med det samme. Onni hamrede derfor nu sin stævn ind i Heimdals bagbord side og ved sammenstødet, knustes Heimdals redningsbåd og fokkemasten knækkede. Uheldigvis ramte den faldene mast styrmanden og slog ham bevidstløs. Heimdals kaptajn som havde sovet i bestiklukafet, kom straks på broen og så at skibene stadig gjorde fart, liggende side om side med stævnene i samme retning. Han stoppede maskinen en stund, men satte så fart på igen, så skibene kom fri af hinanden. Herfra er der lidt uenighed om forløbet, men kaptajnen forklarede ved søforhøret, at han efter at have anråbt Onnis besætning, ikke fik noget klart svar om de behøvede hjælp. Med kun én redningsbåd, et beskadiget skib, en bevidstløs styrmand og dårlige vejrforhold, mente han det var sikrest at søge mod Falsterbo Fyrskib. Men efter at have nået fyrskibet, valgte han så at fortsætte rejsen til København.

På Onni havde man en anden oplevelse efter sammestødet, straks skibene var klar af hinanden, begyndte Onni at synke og man brændte derfor flere nødblus af, alt imens redningsbåden sattes i vandet. Da de første 7 mand var kommet godt i båden, var Onnis forskib sunket helt under vand og båden gjordes derfor fri, kaptajn og styrmand måtte nu springe i det oprørte hav og svømme et stykke, før også de kunne komme op i båden. Tilbage var nu kun rorsmanden, men redningbåden drev af i mørket og søen umuliggjorde at vende, uden en betydelig risiko for folkene i båden. Rorsmanden var heldig, for agterenden af det synkende skib holdt sig flydende en tid, så han lige kunne holde sig tørskoet på hjørnet af ruffets tag. Efter nogle kolde og angstfulde timer, blev rorsmanden endelig ved 9-tiden samlet op af et forbipasserende skib. Dette næsten samtidigt med, at hans kammerater nåede ind til Falserbo Fyrskib. Kaptajn Jensen var ikke så heldig som den finske rorsmand, han idømtes nemlig straf for at forlade havaristen.

Uddrag af sørettens konklusion:
Anm. 1. Af en under 21 /11 06 ved Sø- og Handelsretten i Kjøbenhavn afsagt Dom anføres i Uddrag følgende: «Det havde
været Kapt. J.’s ubetingede Pligt — ogsaa af Hensyn til hans egne Passagerer — at blive i Nærheden af Barken, indtil han havde overbevist sig om, hvorvidt noget af Skibene var i virkelig Fare. Under de givne Omstændigheder, hvor en nærmere Undersogelse snart vilde have vist ham, at han ikke udsatte sit eget Skib for nogen Fare ved at yde Barken eller dens Besætning Hjælp, medens paa den anden Side Barken hurtig måtte synke, har han handlet ganske uforsvarligt overfor «Onni» Besætning ved paa den anførte Måde at forlade den. Kapt. J. vil saaledes ikke kunne undgaa Straf efter Sølovens § 294, jfr. dens § 233, men under Hensyn til, at der intet Menneskeliv er gaaet tabt, at «Heimdal» medførte Passagerer, hvis Redning først og fremmest maatte være ham magtpaaliggende, og at den meget vanskelige og tilsyneladende farefulde Situation, han forefandt, da han kom paa Dækket, i og for sig har været egnet til at bringe hans Sind noget ud af Ligevægt, findes Straffen ikke at burde sættes højere end til simpelt Fængsel i 2 Maaneder og til at betale Aktionens Omkostninger».

Anm. 2. Ved Højesterets Dom af
30 /5 07 blev Sø- og Handelsrettens Dom forandret, og Kapt. J. ikendt en Bøde til Statskassen af 200 Kr.


I dag står vraget kølret på bunden, på 35 meters dybde og lodder 3-4 meter op, havbunden består af lyst sand. Hele det store træskrog er bemærkelsesværdigt tomt, men måske har vraget ligget og rullet rundt i de store bølger inden det sank i 1906. For mens vraget er tomt indeni, har vi fundet ting og sager ude omkring på havbunden. Foruden de store master og ræer, ligger der sko og porcelæn, samt andet af skibets interiør. Det eneste fund som med sikkerhed fastslår skibets identitet, er rattet hvorpå der er indgraveret navnet “Onni”.