Norsk 3-mastet bark på 203 commercelæster, eller omtrent 450 brt. Skibet var bygget af egetræ i 1863, hos skibsbygger H.C. Stülcken i Hamborg og målte 42,40 meter i længden og var 8,80 meter bredt. Skibets første navn var Ville du Temple, men hvor det dengang var hjemmehørende ved jeg ikke, det endte dog sine dage registreret i Arendal, Norge.
Kaptajn N. Nissen, også fra Arendal, var afsejlet fra Jamaica i marts 1890 og havde haft en hård rejse over Atlanten. Så hård, at skibet fik udført større reparationer, da de anløb Capstaden, for at komplettere lasten af farvetræ og stykgods. Rejsen fortsatte herefter mod Riga, men den 23. juni 1890, kolliderede Fridtjof Nansen med den engelske damper Glen Holme sydvest af Ystad, hvorefter den sank. Vraget stod med stormasten 2 alen over vandet og lodsvæsenet afmærkede det med en flagbøje. Senere forsøgte Em. Z. Svitzers bjærgningsdamper Kattegat at bjærge vraget, men måtte forlade havaristen nogle dage efter, med uforrettet sag. Den 9. juli meddelte lodsvæsenet så, at et dykkerselskab fra Trelleborg havde uskadeliggjort vraget og at der nu var 11 favne vand, over vragets højeste punkt.
Vraget ligger nu på 35 meters dybde, med 30 grader slagside til bagbord og lodder næsten 5 meter op. Efterhånden som tidens tand har mørnet plankerne, men også hjulpet på vej af trawlerne, fremstår vraget i dag meget ødelagt. Det er flere steder svært at skelne, hvad som er spanter, planker og rundholdte hidhørende vraget og hvad som er lastrummenes indhold af træ. Men andre steder, træder vragets konturer tydeligt frem for den skibskyndige. Således er agterenden intakt med rorbeslag og de irrede amningsmærker, træder tydeligt frem på det sorte stævntømmer. I bagbord side, kan man mellem spanterne se tønder og flasker i vragets indre. Ude på havbunden, ligger også flere ting som er gledet af dækket, eller er faldet gennem plankerne, fra vragets indre. De mægtige master, ligger ud over vragets bagbord side og en af dem stikker højt op i vandet. I stævnen er der meget rodet, spil og ankre ligger nede mellem det virvar af træstykker, som udgøres af det ødelagte skrog, samt trælasten. Det hele er garneret med hundredvis af pirke og liner, overalt ligger også halvt opløste torskekroppe, som lyser hvidt i mørket. Fisk som er kroget, men gået tabt, idet lystfiskernes mange ophængerkroge let fanger det opstående træ og knækker linen, hvorefter torsken surrer sig fast og dør til ingen nytte.