Dansk bark på 480 brt., bygget i Sunderland af eg og fyr helt tilbage i 1856 og var på forlistidspunktet hjemmehørende i Helsingør.
Excelsior var på rejse fra København til Hernösand den 13. oktober 1896, da styrmanden omkring kl. 23.00 sydvest af Ystad, observerede lysene fra en damper til styrbord og på skærende kurs. Styrmanden holdt kurs og fart, i forvisning om at damperen havde set Excelsior, hvis lanterner lyste klart. Men omkring 20 minutter efter, hamrede den engelske damper Orsino sin stævn ind i Excelsiors styrbord side, lige ved fokkemasten (den forreste af skibets 3 master). Besætningen var ude af stand til at ændre kurs eller fart på så kort tid, på et sejlskib af den størrelse og var derfor chanceløse, selvom de så damperen komme. Excelsior som var i ballast, blev hurtig vandfyldt og begyndte straks at synke, mens den stadig hang fast i damperens stævn. Det lykkedes dog hele besætningen, at kravle fra den sammenstyrtede rig over i sikkerhed på damperens dæk. Orsino som var på 2048 brt. havde ikke taget skade ved sammenstødet og efter at have sat Excelsiors besætning af i Helsingør, fortsatte de rejsen til Rotterdam.
Sørettens konklusion efter vidneafhøringerne var, at kaptajn Evans på Orsino ikke havde overholdt søvejsreglerne, om at udvise agtpågivenhed og vige, som en damper skal når den møder et skib med vinden som eneste drivkraft, på skærende kurs.
Selvom hele vraget efterhånden er noget sammenfaldet, kan man godt se at stævnen er særlig hårdt ramt. Vraget ligger med cirka 30 grader slagside til bagbord og det eneste som er i lastrummene, er den smule sten de har haft som ballast, for at holde balancen i det ulastede skib. Forenden er som før skrevet meget ødelagt, spil, ankre og ruller med stålwire ligger spredt rundt omkring og selve stævnen er brækket næsten helt af. Agterenden derimod er ret intakt, med roret på plads endnu og inde i vraget, ligger blandt andet en masse danske ølflasker fra slutningen af 1800-tallet.