Odin var en dansk damper på 1688 brt., bygget på Hellerup Skibsværft og Maskinbyggeri i 1901, som byggenummer 2. Skibet blev ved stabelafløbet navngivet efter den nyligt fødte Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik den 9. Efterfølgende, blev skibet handlet flere gange i Danmark under samme navn, men i 1926 solgt til K. Behrsing i Riga og fik nu navnet S.S. Florentine. Den 17. oktober 1940, blev skibet igen solgt og vendte hermed hjem til Danmark, denne gang til Københavns Kul & Koks Kompagni og navnet blev samtidigt ændret til Odin.
Den 30. juli 1946, var Odin på rejse fra Emden i Tyskland, til København med en last koks, turen gik gennem Kielerkanalen, over Østersøen og op gennem Køge Bugt. Der blæste en frisk sydvestlig brise, med høj sø og heftige regnbyger. Dette nedsatte sigten betydeligt og derved vanskeliggjordes sejladsen, i det stadig minerede farvand omkring Stevns. Omkring klokken 23.30, passerede man en vraglystønde på position 55.19’7 N. Brd. 12.32’4 Ø (dette er markeringen af vraget S.S. Marianne, som var sunket året før). Herefter styredes af den minestrøgne rute i nordøstlig retning, mod en bøje på position 55.22’8 N. Brd. 12.34’7 Ø, men da denne bøje ikke kom til syne efter den udsejlede distance, satte man farten ned til langsom. Forude i sejlretningen, observerede man lysene fra 4 – 5 ankerliggere og man styrede nu langsom ind imellem de to sydligste. Klokken 23.50 ramte Odin en uafmærket undervandshindring og maskinen blev straks stoppet, hvorefter besætningen undersøgte skibet for skader. Det viste sig snart, at forpeaken var fuld af vand og at også forreste lastrum var læk. Maskinen blev nu beordret fuld kraft frem, med kurs imod land, samtidig med at der lænsedes fra forskibet. Efter blot nogle minutters forløb, fik Odin cirka 25 graders slagside til bagbord og maskinen blev igen stoppet, hvorefter hele besætningen gik i bagbords redningsbåd, idet styrbords båd ikke kunne betjenes. Efter nogle timer, blev besætningen samlet op af en bjærgningsdamper, som havde ligget for anker i nærheden. Ud på næste formiddag rettede havaristen sig op, men krængede nu til styrbord og omkring klokken 12.00 sank Odin. Det viste sig senere, at det var damperen S.S. Esbjerg de havde påsejlet. Esbjerg var minesprængt og sunket året før og blev for øvrigt bjærget igen af Svitzer, mens Odin var så ødelagt, at vraget senere blev nedsprængt på stedet.
I dag bærer vraget da også tydeligt præg af, at være blevet sprængt og at det meste af vraget er fjernet. Der er altså ikke den store vragoplevelse i vente, men foruden den lave vanddybde ligger Odin kystnært og er egnet til vinterture med kort sejltid og uden dekompression. Vragområdet er vel omtrent 50-60 meter langt og 10-15 meter bredt. I det meste af længden er der blot tale om en væltet skibsside, men i begge ender lodder vraget omkring 2 meter op. I disse bunker af vragrester, ligger trædøre, kobberrør, jernplader og elkabler rodet sammen og er garneret med sand og mudder. Men er man lidt ihærdig – og heldig, kan man godt fravriste vraget en lille souvenir.
