M.Gl. Pollux
Af Allan Jensen
Dansk motorgalease på 78 brt. bygget hos Fullerton & Co. i Glasgow 1898 som dampskib, for en dansk ejer (?). Skibets første navn var "Skirner" og dette navn blev bevaret op gennem årene indtil 1933, selvom der blev foretaget adskillige ombygninger og ejerskift. Under vinteren 1941/1942, blev Pollux ombygget samt nyregistreret som motorgalease og i marts 1942 solgt til skibsfører Emil A. Andersen, Hasle.
Det var Emil Andersen selv som førte skibet og sammen med to besætningsmedlemmer, afsejlede fra Hasle med kurs mod Bandholm med en last sten. Det var den 24. november 1942 og siden havde ingen set eller hørt noget til skibet, før vi fandt vraget engang i slutningen af 1990-erne. Vi havde dykket på Jacobus Fritzen som ligger tæt ved og i overfladetiden mellem dykkene, ville jeg lige undersøge et par positioner. Den første fandt vi efter kun at have sejlet få hundrede meter, jeg var sikker på at det bare var noget vraggods fra det store vrag af J.F., idet det kun loddede 1½ meter op og havde ringe udbredelse. Men det viste sig ved en senere dykkerundersøgelse, at være et meget gammelt trævrag som trawlerne gennem årene har ødelagt og spredt ud over havbunden.
Næste position lå omkring 1 sømil fra J.F. og efter kort tids søgen, fik vi et lodskud på 6-7 meter. Stemningen steg noget, idet at vrag som lodder så meget normalt er et halvstort vrag. Vi var hurtigt et par stykker som "ofrede os" for fællesskabet og brugte dagens andet dyk, på at undersøge hvad det var som lå her. Vores markeringslod stod på mudderbunden tæt på vraget, sigten var ikke god og det eneste jeg kunne se, var et skibsdæk som skrånede opad. Jeg svømmede op ad dækket som blev ved og ved og jeg nåede lige at tænke at det måtte være et stort vrag, idet jeg ved vragets agterende kunne konstatere at det kun var et lille vrag, som stod med stævnen begravet og agterenden op i vandet. Jeg var altså svømmet på langs og ikke som først antaget på tværs af vraget, men heroppe på toppen var sigten fantastisk, da mine øjne havde vænnet sig til mørket. Det øverste brystværn manglede, rattet var brækket i 3-4 stykker og hang i noget trawl udover styrbord side, men kompassoklen og maskintelegrafen stod der endnu, maskintelegrafen med værftets navn indgraveret.
Der har siden vi fandt vraget været en trawler, som har trukket trawlet igennem det og flået hele styrbord side af styrehuset op, det har bevirket at dette nu desværre er kollapset.
Bag bygningen er et stort skylight, hvor dækslerne er røget af så der nu er adgang til maskinen, det er muligt - om end noget trangt - at komme derned og på grund af vragets stilling, har der ikke samlet sig meget mudder hernede.