DEN TYSKE TRAWLERFLÅDE I KATTEGAT 2.11.1917 & 15.4.1918.
Allan Jensen Feb.1999.
På grund af 1. verdenskrig var en del af den Tyske Nordsøfiskeflåde trukket ind i Kattegat, hvor de var nemmere at beskytte imod fjendtlige angreb. Den Tyske hær var travlt beskæftiget på den tid og det var af stor betydning, at der blev skaffet proteinrig kost til de mange Tyske soldater ved fronten, tørret torsk var en vigtig del af soldaternes kost. Dette var Englænderne udmærket klar over, så de sænkede gerne Tyske fiskeskibe når lejligheden bød sig, under påskud af at der var tale om vagtskibe eller mineryddere, - for uden mad og drikke duer helten ikke !
Englænderne foretog flere togter ned i Kattegat, fra efteråret 1917 og til krigens slutning. Dels for at rekognoscere, men også for at lægge størst muligt pres, på de i forvejen trængte Tyskere. Det gjorde de bl.a. ved at lægge flere minespærringer ved Skagen og Læsø, dette var ikke ufarligt da også Tyskerne patruljerede her bl.a. med ubåde. I et tilfælde, d. 2.11.1917 havde Englænderne samtidig held til at sænke en Tysk hjælpekrydser og otte trawlere, og et halvt år efter, d. 15.4.1918 måtte ti Tyske trawlere lide samme skæbne. Ved denne lejlighed var det nær kommet til kamp, idet 3 trawlere der flygtede ned gennem Øresund, meldte det passerede til en Tysk krydser og to ubåde som lå ved Helsingør. Trods hurtig forfølgning af Englænderne opnåede de Tyske skibe dog ikke kontakt med de fjendtlige skibe.
Der skulle gå mange år før nogen igen interesserede sig for de sunkne skibe , men i dag er flere af dem blandt Kattegats populæreste vrag. Jeg har her forsøgt at give et indtryk af, dels hvad der skete dengang, hvilke skibe det drejer sig om og hvor de befinder sig i dag. Vragene er identificeret på baggrund af fund som jeg selv og andre dykkere har gjort gennem årene, i de fleste tilfælde har enten skibsklokken eller byggepladen fastslået identiteten, men også skibstyper samt godkendelsesmærker i lanterner og kompas har jeg brugt, kun i tre tilfælde har jeg efter opmålinger navngivet vragene ud fra kvalificerede gæt.
Skibene 2.November 1917
KRONPRINZ WILHELM
Bygget i 1915 på Stettiner Oderwerke A.G. , var på 1768 brt. 77,02 m. lang og 10,86 m. bred , sænket i kamp med 9 Engelske destroyere d. 2.11.1917 på pos: 56.29.73 N – 12.11.39 E
FRISIA I
ex. DEN BOMMELBygget i 1903 hos P.Boele Slikkerveer i Holland , var på 168 brt. 40,38 m. lang og 6,06 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 2.11.1917 på pos: 56.33.49 N – 11.59.37 E
FRANKFURT
Bygget i 1897 på Bremer Vulkan , var på 158 brt. 32,36 m. lang og 6,40 m. bred , sænket af "C 37" d. 2.11.1917 på pos : 56.36.42 N – 11.58.99 E
EMMY
Bygget i 1891 hos J.C.Tecklenborg A.G. var på 132 brt. 31,30 m. lang og 6,20 m. bred , sænket af "C 37" d. 2.11.1917 på pos: 56.36.82 N – 11.56.64 E
MAKRELE
Bygget i 1887 hos J.W.Wencke i Bremer haven , var på 124 brt. 30,66 m. lang og 6,24 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 2.11.1917 på pos: 56.36.06 N – 11.55.47 EJULIUS WIETING
Bygget i 1895 hos J.C.Tecklenborg A.G. var på 137 brt. 32,10 m. lang og 6,32 m. bred , sænket af "C 37 "d. 2.11.1917 på pos : 56.35.79 N – 11.58.53 E
SEADLER
ex DITMARSIA IIBygget i 1873 på Norddeutsche Shiffbau A.G. i Kiel , var på 138 brt. 33,88 m. lang og 6,12 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 2.11.1917 på pos: 56.34.71.N – 11.59.87 E
SONNE
Bygget i 1896 hos J.C.Tecklenborg A.G. var på 137 brt. 32,25 m. lang og 6,33 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 2.11.1917 på pos : 56.36.55.N – 12.03.98 E
WALTER
Bygget i 1899 hos Bonn & Mees i Rotterdam , var på 208 brt. 39,00 m lang og 6,55 m. bred , sænket af unavngivet Engelsk destroyer d. 2.11.1917 på pos: 56.33.61 N – 12.18.92 E
Skibene 15.April 1918
GEO. E. BENSON
Bygget i 1902 i England, taget som prise af Tyskerne tidligere i krigen, og var den eneste af de sænkede trawlere som var under Kejserlige marines flag, sænket af Engelske destroyere d. 15.4. 1918 på pos: 56.40.16 N – 12.05.68 E
WIEN
Bygget i 1901 hos Seebeck A.G.i Bremer haven , var på 221 brt. 37,18 m. lang og 6,94 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 15.4.1918 på pos: 56.31.08 N – 12.10.52 E
WEGA
Bygget i 1913 hos Seebeck A.G. Geeste münde , var på 273 brt. 40,26 m. lang og 7,13 m. bred , sænket af unavngivne Engelske destroyere d. 15.4.1918 på pos: 56.30.00 N – 12.14.23 E
SENATOR REFARDT
ex DIANABygget i 1906 på Stettiner Oderwerke, var på 231 brt. 36,83 m. lang og 6,76 m. bred , sænket af HMS Petard d.15.4.1918 på pos: 56.42.08 N – 11.49.07 E
ODIN
Bygget i 1907 hos J.C.Tecklenborg A.G. Geestemünde , var på 276 brt. 40,36 m. lang og 7,13 m. bred , sænket af unavn -givne Engelske destroyere d. 15.4.1918 på pos : 56.27.28 N – 12.13.70 E
FRITZ BUSSE
Bygget i 1906 hos Scott & son i England var på 213 brt. 37,94 m. lang og 6,64 m. bred , sænket af HMS Vehement d. 15.4. 1918 på pos: 56.45.98 N – 11.55.06 E
HEINRICH
Bygget i 1908 hos Seebeck A.G. Bremer haven , var på 197 brt. 35,72 m. lang og 6,74 m. bred , sænket af HMS Vehement d. 15.4.1918 på : 56.50.47 N – 11.53.16 E
HORNS RIFF
Bygget i 1895 hos Seebeck A.G. Geeste münde , var på 151 brt. 32,48 m. lang og 6,43 m. bred , sænket af HMS Petard og HMS Vehement d. 15.4.1918 på pos : 56.44.91 N – 11.54.08 E
SENATOR DIESTEL
Bygget i 1909 hos Seebeck A.G. i Geeste münde , 205 brt. 36,21 m. lang og 6,83 m bred , sænket af HMS Petard og HMS Vehement d. 15.4.1918 på pos : 56.42.16.N – 11.52.93 E
SCHILLIG
Bygget i 1898 på A.G. Neptun Rostock, var på 169 brt. 33,73 m. lang og 6,37 m. bred , sænket af HMS Petard d.15.4.1918 på pos : 56.47.12 N – 11.55.75 E